Kontroversiel genåbningsfest aflyst: ’Det ville ikke være forsvarligt’

11/03/2021 09:02

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Frihedsbevægelsens Fællesråd har arrangeret end kæmpe genåbningsfest, hvor man mod eksperters opfordringer vil samle tusindvis af mennesker fra hele landet, men festen er nu blevet aflyst.

Det skulle have været den helt store fest med musik, underholdning og taler i godt og vel 12 hele timer, der i dag skulle have fundet sted på Thorvaldsens Plads i København, men det bliver altså ikke til noget alligevel, hvert fald i første omgang.

Arrangørerne har nemlig måtte aflyse den kontroversielle demonstration, da vejret, mere specifikt meget stærk vind, gør det uforsvarligt at stille en scene op på pladsen – det oplyser festens arrangør, Mette Montclairre fra Frihedsbevægelsens Fællesråd i et opslag på Facebook.

”Vi har desværre måtte indse, at det ikke vil være forsvarligt at afholde vores genåbningsfest i dag, fordi det blæser for meget, siger hun i en video på det sociale medie,”

Hvad der skulle have været den helt store protest mod restriktioner synes nu at løbe ud i sandet, da arrangørerne endnu ikke har oplyst hvorvidt festen rykkes til en ny dato, eller aflyses helt.

Videre har flere af de kunstnere der havde meldt sig til at optræde, trukket deres navne fra puljen igen. Det gælder blandt andet Rasmus Nøhr, der trak sig fordi hans medvirken mødte meget modstand – det skriver TV 2.

Mens arrangører og festgæster angiveligt er ganske skuffede over dagens udvikling, må flere eksperter inden for sundhedssektoren i øjeblikket takke vejrguderne, da flere i kraftige vendinger har kritiseret begivenheden.

Blandt andet tidligere direktør i Staten Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, der kalder arrangementet for ’helt vanvittigt’.

 ”Arrangementet udgør en risiko for smitten i samfundet, også selvom det er udendørs. Vi har holdt os på et smittetal på omkring 500 per dag. Den er altså fortsat i cirkulation, og det betyder, at smitten med enkelte superspredningsbegivenheder kan komme ud af kontrol. Det er helt vanvittigt at afholde sådan et arrangement,”