Sommerferien er slut, og de fleste er vendt tilbage til dagligdagen. Det gælder også folkeskolen, hvor et nyt skoleår er startet. Selvom der er høje ambitioner for eleverne, og fokus på trivsel og inklusion, viser en ny undersøgelse en dyster virkelighed, som rammer politikere, lærere og forældre hårdt.
Ny statistik viser, at trivslen i folkeskolerne er på et historisk lavt niveau. Det er en bekymrende udvikling, der sætter rekord i forhold til de ti år, statistikken har været fulgt.
Tallene afslører, at mange elever ikke trives i deres klasse og føler, at lærerne ikke formår at skabe et godt læringsmiljø. Flere elever føler sig endda direkte utrygge, rapporterer DR.
Ulla Dyrløv, specialist i klinisk børnepsykologi, har en teori om årsagerne til den stigende mistrivsel. Hun peger på politiske faktorer som skolereformen, fremdriftsreformen, uddannelsesparathedsvurderinger, inklusion og de faldende normeringer. Da politikerne indså problemerne, forsøgte de i desperation at ændre tiltag, men indrømmede ikke, at det var dårlige beslutninger, der var årsagen.
Ulla mener, at de mange digitale løsninger også spiller en negativ rolle i børns koncentration. Hun forklarer, at den konstante strøm af kortvarige videoer og indhold, der hurtigt kan skiftes, forhindrer børn i at fokusere i længere tid. Dette skaber en afhængighed af skærme og går ud over det sociale liv, såsom at tilbringe tid med familien, lave mad sammen og dele oplevelser.
"Social delagtighed, som indebærer at hjælpe med daglige opgaver som at handle ind, lave mad eller gå tur med hunden, bliver nedprioriteret. Børn mister også lysten til at undgå konflikter," siger Ulla til alt.dk. Hun forklarer, at forældre ofte slipper kravene i hjemmet, hvis de føler, deres barn er presset, hvilket resulterer i, at børnene bruger mere tid foran skærmen. Denne mangel på konfrontation gør, at børnene ikke føler sig som en del af fællesskabet og mister den sociale delagtighed.
Uanset om man genkender dette eller har andre politiske holdninger, er det vigtigt at være opmærksom på dit barns trivsel. Ulla anbefaler, at man holder øje med eventuelle forandringer, som kan indikere, hvordan barnet har det. Hvis dit barn for eksempel pludselig vågner meget tidligt eller har svært ved at falde i søvn, kan det være tegn på mistrivsel.
Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan elever i mistrivsel vise følgende tegn:
Adfærdsmæssige tegn:
Aggressioner
Impulsivitet
Svært ved at danne sociale relationer
Højt fravær fra skolen
Koncentrationsbesvær
Deltagelse i mobningssituationer
Mange konflikter med andre børn
Overdreven voksenkontakt
Tilbagetrækning fra sociale fællesskaber
Psykiske tegn:
Tristhed
Følelse af misforståelse
Vanskeligheder med at bearbejde følelser
Ensomhed
Skyldfølelse
Angst og bekymring
Fysiske tegn:
Uro
Hovedpine
Mavepine og kvalme
Søvnproblemer
Ændret appetit
Overreaktion på småskader
Hvis du bemærker nogen af disse tegn, anbefaler Ulla Dyrløv at:
Vise dit barn, at du har styr på situationen og er en tryg støtte, selvom du selv er bekymret.
Kontakte skolen og bede om et møde for at diskutere dit barns trivsel.
Fortælle dit barn, at du er opmærksom og forstår, at det har det svært.
Vise ekstra interesse for, hvad der sker i dit barns liv og stille spørgsmål.
Være let og humoristisk for at åbne op for gode samtaler og vise, at du kan rumme dit barns følelser og tanker.
