Indrømmer tanken bag: Gjorde det for Frederik og Marys skyld

19/06/2023 21:25

|

Redaktionen

Foto: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary / Shutterstock
De havde tronarvingen med i tankerne, afslører folkene bag.

Mest læste i dag

Der var ikke mangel på eftertænksomme gaver, da dronning Margrethe sidste år kunne fejre hendes 50-års regeringsjubilæum.

Blandt de mange gaver til hendes majestæt, var der blandt andet at finde 40 millioner kroner, dedikeret til renovering af Marselisborg Slot, som i skrivende stund er i fuld gang med at få den helt store overhaling af håndværkere og renoveringspersonale.

Men nu kan de gavmilde gavegivere fortælle, at det ikke kun var med dronningen i tankerne, når pengene skulle lægges til side for det store renoveringsprojekt.

I et interview med TV 2 Østjylland kan næstformanden i Salling fondene, Karin Salling, fortælle at den næste generation i kongerækken også spillede en vigtig rolle i deres overvejelser.

– Selvfølgelig er det for dronningens skyld, men det er også for dem, der kommer efter. Vores kronprinsepar fortjener også en god bolig at komme til her i Aarhus, for vi er jo alle sammen begejstrede, når kongefamilien kommer til Aarhus, fortæller næstformanden.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kan derfor se frem til et fremtidigt hjertevarmt hjem i det Midtjyske.

Marselisborg Slot var en folkegave til hendes majestæts bedsteforældre, kong Christian 10. og dronning Alexandrine, i anledningen af regentparrets bryllup.

Siden da har slottet gået i arv ned gennem generationerne, og kong Frederik stillede selv slottet til rådighed for vores nuværende dronning.

Hendes majestæt benytter selv Marselisborg Slot i ferieperioderne omkring jul, påske og i sommeren.

Udover Salling Fondene var LINDBERG OPTIK, Systematic og Holch Povlsen Foundation også med til at få det store renovationsbeløb op på de 40 millioner kroner.