Her i vores lille land er vi stolte af at drage så meget af vores energi fra bæredygtige kilder som vind og sol. Med den konstante blæst i Danmark er det næsten en selvfølge at udnytte denne ressource til at opnå både billigere og mere miljøvenlig energi.
Så hvorfor undrer mange danskere sig over, at vindmøllerne ofte forbliver i ro, selv når vinden er kraftig? Hvorfor udnytter vi ikke denne blæst til at generere ekstra energi og dermed sænke vores energiomkostninger?
Der findes faktisk en plausibel forklaring!
Balance i elnettet
Ifølge NRGi har vindenergi utvivlsomt mange fordele, men den lider også af en betydelig ulempe: Den kan ikke lagres.
Når blæsten raser voldsomt her i landet, producerer vindmøllerne ofte mere elektricitet, end vi danskere kan forbruge.
Af den grund beslutter visse vindmølleejere simpelthen at slukke vindmøllerne og kun aktivere dem, når der faktisk er behov for den strøm, de genererer.
Dette er med til at opretholde balance mellem forbrug og produktion i elnettet.
Ingen kvaler, tyskerne betaler
NRGi påpeger yderligere, at en anden årsag til, at vindmøllerne forbliver inaktive, selv under blæsevejr, kan spores syd for den jyske grænse.
Når Tyskland fremstiller mere grøn energi, end deres eget elnet kan håndtere, er det faktisk Tysklands ansvar at reducere produktionen. I stedet for at stoppe deres egne vindmøller (sidste udvej ifølge tysk lovgivning), betaler Tyskland faktisk danske vindmølleejere for at sætte deres vindmøller ud af drift.
Dette kaldes "specialregulering," og det forekommer faktisk hyppigere og hyppigere, da tyskerne de seneste år har foretaget store investeringer i grøn energi uden at modernisere deres elnet tilsvarende.
Men hvorfor falder elprisen ikke, når det blæser?
Hvordan kan det være, at vi ikke udnytter denne mulighed for at generere mere strøm?
Her kommer spørgsmålet om udbud og efterspørgsel ind i billedet. Prisen på energi i Danmark kan stige, hvis der er en stor efterspørgsel et andet sted på det internationale marked.
Processen begynder med, at den billigste tilgængelige strøm, som f.eks. fra vindmøller og solpaneler, bliver solgt. Hvis dette ikke dækker strømbehovet, købes der dyrere elektricitet fra kilder som kul, gas og atomkraftværker. Dette er den del af energihandlen, der bestemmer prisen.
Så selvom det blæser kraftigt her i landet, er det ikke altid ensbetydende med, at prisen på elektricitet vil falde.
Strømmen i vores stikkontakter stammer nemlig ikke direkte fra f.eks. vindmøllerne. Den bliver i stedet integreret i det danske elnet og består udover dansk vind- og solenergi også af importeret norsk vandkraft, svensk atomkraft og tysk solenergi.
Kilde: NRGi
