Senest.dk Redaktion
En meterlang rovfisk fra Antarktis kan være en af forfædrene til alt landliv på Jorden.
Forestil dig en flod i et frodigt Antarktis for 380 millioner år siden. På bunden lurer en stor, lobefinnet rovfisk, klar til at slå til. Arten hedder Koharalepis jarviki, og den havde et særligt træk: små åbninger oven på hovedet, der gjorde det muligt at trække luft direkte fra atmosfæren, mens den lå nær vandoverfladen.
Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Flinders University i Australien, offentliggjort i Frontiers in Ecology and Evolution den 25. maj 2026. Forskerne har brugt neutronscanning til at kigge ind i kraniet på det eneste kendte eksemplar af arten, uden at skære i selve fossilet.
En moderne detektivsag på et gammelt fund
Fossilet blev fundet i Lashly Mountains-området i Antarktis, men det er først nu, at avanceret scanningsteknologi har gjort det muligt at studere de indre knogler i kraniet i detaljer.
Teknikken minder om en røntgen, men bruger neutroner i stedet for stråling og kan trænge gennem sten uden at skade det fossil, der er indkapslet i klippen.
Ifølge ph.d.-studerende Corinne Mensforth fra Flinders Palaeontology Lab faldt valget på netop Koharalepis, fordi det er det eneste fossil i familien, hvor de indre knogler i kraniet er bevaret, skriver Flinders University.
En hjerne fra overgangstiden mellem hav og land
Det mest opsigtsvækkende fund handler om hjernen. Den minder ifølge forskerne om hjerneanatomien hos de fisk, der befinder sig på grænsen mellem et liv i vand og et liv på land. Fossilet rummer også en kraftig koglekirtel — et lysfølsomt organ, der registrerer dagslyset og styrer dyrets døgnrytme.
Dertil kommer åbningerne oven på hovedet. De minder om de sprøjtehuller, vi kender fra moderne hajer og rokker, og tyder ifølge forskerholdet på, at Koharalepis kunne supplere gælleåndedrættet med direkte indtag af atmosfærisk luft over vandet.
En fjern forfader i Gondwana
For 380 millioner år siden hang Antarktis og Australien sammen i superkontinentet Gondwana. Klimaet var langt mildere end i dag, og floderne var fyldt med store rovfisk. Koharalepis voksede til omkring en meter i længden og lå på lur efter mindre dyr.
Arten tilhører gruppen af lobefinnede fisk, der hører hjemme i den gren af stamtræet, som fødte tetrapoderne — de første firbenede landdyr og forfædrene til nutidens pattedyr, fugle, krybdyr og padder.
Et puslespil med få brikker
Selv om Koharalepis kun kendes fra et enkelt eksemplar, har de nye scanninger givet forskerne et væsentligt mere komplet billede af, hvordan dyret levede og udviklede sig.
Næste skridt bliver at sammenligne Koharalepis med andre tetrapodomorfer fra Devon for at fastlægge, hvor i evolutionens stamtræ fisken præcist hører hjemme, og hvor tidligt det første spæde luftåndedræt opstod.
