Dronning Margrethes hæder i alvorlig fare: Spyttede efter P-vagt

01/07/2023 08:59

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock
Det kan have væsentlig betydning for hæderlig pris.

Mest læste i dag

Man skal gøre sig særlig fortjent til en så prestigefyldt titel som Ridder af Dannebrog.

Og ligeledes skal hæderen holdes ved lige, da man nu har fået en blåstempling fra ingen ringere end dronningen af Danmark.

Det pryder derfor hverken individet eller kongehuset, hvis en modtager af ridderkorset kommer på dybt vand med loven.

Den uheldige situation befinder den tidligere direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, sig i, skriver BØRSEN.

Den tidligere direktør er nemlig blevet dømt 20 dages betinget fængsel, for at have spyttet efter en parkeringsvagt – en handling der nu har sat hans vedligeholdelse af ridderkorset i alvorlig fare.

BØRSEN har været i kontakt med kongehuset, der har sat ord på Bergs sag, og forklarer reglementerne om Ridderkorset sort på hvidt: dømmes man i en straffesag, kan dronningen fratage ordener fra tidligere modtagere.

‘Hvis en person, der er tildelt en kongelig ridderorden, dømmes i en straffesag, vil det kunne danne grundlag for at fratage vedkommende ordenen’, lyder svaret fra den kongelige presseafdeling.

Berg og hans advokat har 14 dage til at beslutte sig for, om hvorvidt de vil anke dommen i retten. Benytter de sig af denne mulighed, forbliver ridderkorset hos den tidligere direktør, indtil en endelig dom potentielt kan fælde ham igen.

Ryger ridderkorset, vil Berg befinde sig i samme situation som den tidligere modtager af den hæderlige titel, Christian Kjær.

Mangemillionæren fik selv fjernet alle ordener samt mistede alt kontakt med kongehuset, efter han i 2019 blev straffet for at påkøre en official ved et cykelløb.