DMI melder om masser af regn: Så mange dage i streg fortsætter det

10/04/2025 07:13

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
DMI melder om masser af regn.

Andre læser også

Danskerne slår torsdag øjnene op til endnu en solskinsdag.

Det særdeles flotte forårsvejr har nemlig fået sit tag over Danmark, men det er med at nyde det så længe det varer.

For selvom de kommende dage byder på endnu mere solskin, så får piben inden længe en anden lyd.

I første omgang skal torsdagens vejr overstås, og mens det meste af landet kan stå op til solskin, så ser det noget anderledes ud i den sydvestlige del af Jylland, som ligger indhyllet i tåge og lavthængende skyer.

De fleste skyer og tåge ventes at forsvinde op ad formiddagen, men langs Vestkysten og ved Vadehavet kan det være noget gråt langt op ad dagen.

Ellers får vi endnu en flot dag med tørt og solrigt vejr med temperatur op mellem 10 og 16 grader.

Det skriver DMI.

Vinden vil først være svag eller let fra skiftende retninger, men i løbet af eftermiddagen tiltager vinden og bliver efterhånden let til frisk fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind. I Nordjylland kan vinden nå op mellem frisk vind og kuling og med kraftige vindstød.  

Det flotte forårsvejr skal ses i lyset af et højtryk, der i de kommende dage ligger næsten stille over de Britiske Øer, mens et lavtryk vil passere over Nordskandinavien fra nordvest, og det bliver efterhånden mest skyet og en overgang blæsende fra vest og nordvest.

Når danskerne tager hul på weekenden starter det også med en hel del sol, men som weekenden skrider frem, vil masser af regn melde sin ankomst.

Fra søndag vil en front med skyer og noget regn nemlig passere landet fra sydvest. I begyndelsen af næste uge ventes fortsat ret ustadigt vejr med en blanding af sol, skyer og regn.

I øjeblikket ser det ud til, at der både ventes regn søndag, mandag, tirsdag og onsdag.

Herefter bliver prognoserne usikre, men det antagelige ustadige vejr ser ud til at fortsætte med stort set uændrede temperaturer.