DMI melder om masser af regn og torden: Så længe fortsætter det

17/04/2025 10:37

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
DMI melder om masser af regn og torden.

Andre læser også

Danskerne har torsdag taget hul på påskeferien, og skulle du være blandt dem, der troede at du skulle en tur i haven, så er der god grund til at spidse ører.

De kommende påskedage, skærtorsdag og langfredag, vil Danmark nemlig ligge tæt på grænsen mellem meget varm luft øst for landet og køligere luft over Nordsøen.

På grænsen mellem den varme og kolde luft dannes fronter og lavtryk, med regn og byger, der i omgange vil bevæge sig op over Danmark fra syd.  

Det skriver DMI.

Da vi ligger stort set lige på grænsen mellem kold og varm luft, er vejrudviklingen de kommende dage forbundet med en relativ stor usikkerhed både i forhold til nedbørsmængder, placering af nedbør samt fordeling af sol og skyer.

I første omgang skal torsdagens vejr dog overstås, og her vil der i den vestlige del af landet være en del regn og byger, der bevæger sig op sydfra, og bygerne kan stedvis være ret kraftige og med torden, men i løbet af eftermiddagen ventes mest opholdsvejr i Østjylland og på Fyn.

Temperaturen holder sig mellem 8 og 12 grader i Vestjylland, men længere østpå op mellem 12 og 16 grader.   

I løbet af dagen ventes det dog at klare op med nogen sol, og temperaturen vil dermed stige til mellem 14 og 20 grader. Vinden bliver svag til frisk, mest fra nord eller nordvest, i de østlige egne dog fra omkring øst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Men ondt bliver værre.

Når torsdagen lakker mod enden og fredagen står for døren, så fortsætter det ustadige vejr med at have sit tag over Danmark.

Resten af påsken fortsætter i det ustadige spor, hvor regn og byger afløses af perioder med sol. Det bliver relativt lunt, med dagtemperaturer op mellem 10 og ca.15 °C.