Det særdeles flotte forårsvejr synger på sidste vers.
For selvom tirsdagen bød på endnu en dag med masser af sol og høje temperaturer, så skulle man nyde det så længe det varer.
Dagen i dag starter nemlig i den skyede afdeling, uden meget plads til solen, og der kan hist og her komme et par regndryp.
I løbet af dagen vil der dog gå hul i skydækket og der kommer lidt eller nogen sol de fleste steder. Nå vi kommer ud på aften og natten kommer der mere regn ned over landet nordfra, og i den nordlige del af Jylland vil det stedvis være ledsaget af torden og hagl.
Det skriver DMI.
Bliv klar til heldagsregn – sammenlign regnsæt med høj komfort og lav pris her
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Vi kan også se frem til noget køligere vejr med temperaturer der kun kommer op mellem 14 og 19 grader, luneste bliver det på Sjælland, Lolland og Falster.
Men er du ved Vestkysten, Nordjylland eller Bornholm viser termometer næppe mere end 10 til 14 grader.
I løbet af i dag og torsdag passerer et lavtryk altså ned over Danmark fra nordvest med blæst, mange skyer, regn og byger og efterhånden faldende temperaturer, og herefter får vi en periode med ustadigt og køligt vejr.
Lader man øjnene hvile ned over 7-døgns prognosen, så vil man se, at alle dage bliver med skyet vejr og en del regn.
Faktisk skal man helt hen til tirsdag og onsdag i næste uge, før prognoserne bliver usikre, men også her tyder det på, at det ustadige vejr fortsætter med uændrede temperaturer.