Det ustadige vejr har i den grad fået sit tag over Danmark.
Det betyder, at vejret den seneste periode har været en blandet landhandel, hvor alt fra sommerlige tendenser til en hel del regn har præget vejret.
Som ugen skrider frem får piben dog en anden lyd.
I første omgang skal onsdagens vejr dog overstås, og vejret starter gråt med stedvis lidt regn og lokal dis eller tåge, men ud på dagen bryder solen frem.
Klar til solen? Det er dine øjne måske ikke
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Dermed kan de fleste når de har fri nyde de sidste eftermiddagstimer og aften med lidt eller nogen sol, og en 10 til 15 graders varme.
Det kan dog ikke helt udelukkes, at der i eftermiddagstimerne kan komme enkelte byger, men det bliver meget lokalt.
Det skriver DMI.
Natten ventes til dels klar, og det betyder at temperaturen falder til mellem 3 og 8 graders varme, men lokalt kan det blive lidt koldere.
Der er en tommelfingerregel om, at hvis luftens temperatur når ned på 2-3 graders varme, så kan der lokalt optræde let frost i græs- og plantehøjde.
Derfor er der en lille risiko for, at der lokalt kan komme let frost i plantehøjde i nat.
Vi skal dog ikke vente ret længe på de sommerlige tendenser, for kigger vi længere frem i krystalkuglen, så ser det ud til at det ustadige påskevejr får en ende, da et højtryk bygges op nær Danmark.
Det betyder at solchancerne stiger og temperaturen ser også ud til at blive ganske pæne når vi kigger frem mod weekenden med 12 til ca. 17 grader.
Nætterne bliver dog fortsat kolde, og kan dermed lokalt blive farlige for frostsarte planter – især inde i landet.