DMI er ikke i tvivl: Her er det slut med de vinterlige byger

11/03/2025 07:12

|

Emil Martesen

Foto: Top Danmark Foto: Top Danmark
DMI er ikke i tvivl.

Andre læser også

Det særdeles flotte forårsvejr er lakket mod enden, og i stedet har noget mere ustadigt vejr meldt sin ankomst.

For mens danskerne slog øjnene op til både sol og høje temperaturer, så har piben fået en anden lyd tirsdag.

De seneste dages skønne forårsvejr er nemlig sat på pause, for i dag står vi op til en noget mere grå affære, hvor der i den sydlige og østlige del af landet også ligger tåge mange steder.

Så skal man ud og køre i morgentrafikken, er det altså en rigtig god idé at tage afsted i god tid.

Det skriver DMI.

Et lille lavtryk er nemlig på ned over Danmark nordfra og de tilhørende fronter giver mange skyer og også regn rundt omkring.

Det er særligt i Jylland man vil opleve perioder med regn i dag, hvor der kan falde op til 5-10 mm.

Lavtrykket efterfølges af en noget køligere luft fra nord og nordvest og det betyder, at dagtemperaturerne resten af ugen typisk vil ligge mellem beskedne 1 og 6 graders varme, mens nætterne byder på udbredt frost.

Det er ikke meget nedbør resten af ugen kommer til at byde på, men de byger der kommer, vil efterhånden være af mere vinterlig karakter.

Nær vi nærmer os slutningen af ugen, ja, så ser det ud til, at vi går endnu en tør og solrig weekend i møde, omend det bliver med noget lavere temperaturer end dem vi lige har oplevet.

Til weekenden ventes et højtryk nemlig at stabiliserer vejret over Danmark med tørvejr og gode solchancer til følge.