Eksperten advarer airfryer-ejerne.
Airfryeren er blevet en uundværlig del af mange danske køkkener.
Køkkenapparatet var i mange år på utallige danskeres ønskelister, og i dag vil mange beskrive det som et absolut must-have.
Selvom mange mener, at man kan lave alt muligt i en airfryer, er der flere ting, man bør undgå at putte i den.
Ifølge fødevareeksperten Brenda Peralta er der især én populær madvare, der kan være direkte farlig at tilberede i airfryeren, og hun advarer nu imod at gøre det.
Det skriver det britiske medie The Mirror.
Bacon kan være en særlig udfordring, når det tilberedes i airfryeren. Udover at det kan være svært at få baconet til at blive ordentligt tilberedt, kan det også forårsage røg og ubehagelige lugte i hjemmet, forklarer Peralta.
Hun understreger desuden, at baconet risikerer at blive underkogt, hvilket øger risikoen for madforgiftning.
Airfryeren kan også tage skade
Selvom man ser bort fra sundhedsrisiciene, er det stadig ikke ideelt at tilberede bacon i en airfryer:
“Baconfedtet kan sprøjte ud over airfryerens varmeelement og forårsage røg, inden du overhovedet opdager det. Det kan få apparatet til at lugte af brændt mad,” forklarer Brenda Peralta.
Hun påpeger også, at baconstrimler er så tynde og skrøbelige, at de er svære at vende eller fjerne fra kurven uden at de går i stykker.
Mens airfryeren fortsat vinder frem i danske hjem, opfordres brugerne til at overveje det en ekstra gang, inden de putter bacon i apparatet.