DMI er ikke i tvivl: Det sker alle dage resten af ugen udover søndag

26/03/2025 07:11

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
DMI er ikke i tvivl.

Andre læser også

De særdeles flotte forårstendenser har fået sit tag over Danmark, og det ser ud til at forsætte en rum tid endnu.

For selvom prognoserne i øjeblikket viser en søndag med ustadigt vejr, så vil de kommende dage byde på mest tørt og ret omskifteligt forårsvejr med en blanding af sol og skyer, og i perioder stedvis diset vejr.

Vinden bliver svag til frisk og mest fra mellem sydvest og nordvest. Dagtemperaturen ventes mange steder op mellem 10 og 13 grader, fredag og lørdag enkelte steder op til ca. 15 grader, ved kyster med pålandsvind dog noget køligere.

Det skriver DMI.

Onsdag får hele landet tørvejr og der kommer nogen eller en del sol, men først på dagen mest skyet i den sydlige og østlige del af landet.

Bornholm kan dog få skyet og gråt vejr en stor del af dagen, men måske klarer det op med sol i løbet af eftermiddagen.   

Torsdag ligner en tro kopi af onsdagens vejr med fortsat tørt vejr og der kommer flere skyer, men ind imellem også lidt sol.

Fredag ser ud at byde på en del sol, i Jylland dog i perioder mere skyet.  

Lørdag kan også byde på nogen sol de fleste steder, men en svag front vil passere landet fra vest og give en overgang skyet vejr og mulighed for lokale byger.

Men når lørdagen synger på sidste vers, så får piben en anden lyd.

Søndag kan vi nemlig få ustadigt vejr med skyer, regn og opfriskende vind samt lidt lavere temperaturer. Det er et lavtryk som ser ud at tage en bane fra Nordatlanten, mod sydøst, ned over Danmark, men prognosen er endnu ret usikker.

Lavtrykket kan måske tage en bane lige syd om Danmark eller så kan det svækkes og fyldes op inden det når frem.