Digitaliseringsstyrelsen med vigtig meddelelse til samtlige MitID-brugere

26/03/2025 13:46

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Screenshot fra MitID.dk
Hvis du bruger MitID, bør du læse med her.

Andre læser også

Det er vigtigt at være opmærksom, når man færdes online.

I dagens digitale verden er det nødvendigt at være opmærksom på de mange farer, som cyberkriminelle opsætter. På trods af hyppige advarsler om forskellige former for svindel, bliver intetanende personer stadig snydt.

Derfor er det vigtigt at tage advarsler fra Mit digitale selvforsvar alvorligt – og netop nu er der udsendt en sådan.

Falske e-mails, der ser ud til at komme fra MitID, er i omløb. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen.

I disse e-mails oplyser svindlerne, at din MitID-nøgle er deaktiveret på grund af manglende oplysninger, og de opfordrer dig til at følge et link og indtaste dine personlige oplysninger for at få MitID genaktiveret.

Disse e-mails er falske. Du bør ikke klikke på linket eller oplyse dine personlige data, hverken via e-mail eller telefon, hvis nogen senere ringer og udgiver sig for at være fra banken eller politiet.

MitID vil aldrig anmode om at få dine login-oplysninger eller andre personlige data via e-mail eller SMS.

Hvis du allerede har klikket på linket og indtastet dine oplysninger, kan du få hjælp ved at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed på telefon 33 37 00 37.

Her er tre nyttige råd, som kan hjælpe med at beskytte dig mod svindel:

  1. Ingen banker eller offentlige myndigheder vil bede om dine personlige oplysninger eller koder via e-mail, SMS eller telefon.

  2. Vær opmærksom på, om links eller afsenderadressen virker mistænkelige, for eksempel hvis der er meget lange links eller stavefejl.

  3. Er du i tvivl om en e-mail eller SMS, kan du kontakte afsenderen via deres hovednummer og få bekræftet, om de har sendt meddelelsen.

Et eksempel på den falske besked kan ses herunder.

Foto: Mit digitale selvforsvar