Når unge flytter hjemmefra og måske endda køber deres første bolig, følger der nye udgifter med, fra en vaskemaskine på badeværelset til en håndlavet radiatorskjuler.
Det kan være dyrt, og mange unge benytter sig af det, som ofte kaldes sort arbejde. Det fremgår af en pressemeddelelse.
En undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at hver fjerde unge mellem 18 og 29 år inden for de sidste tre år har betalt en håndværker sort uden at modtage en regning for arbejdet.
Selvom det kan virke som en økonomisk fordel at undgå regningen, især når der er behov for installation af en ny vaskemaskine, er det en skadelig praksis, advarer skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen:
"Først og fremmest er det ulovligt. Når man ikke får en regning, har man heller ingen garanti for det udførte arbejde. Det kan synes som en billig løsning, men på længere sigt kan det blive meget dyrt, hvis der eksempelvis opstår skader under renoveringen, og der ikke er nogen regning."
Ikke kun regningen går tabt
Håndværkere skal normalt tilbyde garanti på det udførte arbejde, men denne garanti bortfalder, hvis der ikke er nogen regning. Lene Rasmussen anbefaler derfor at betale lidt ekstra for at undgå risici:
"Jeg forstår, at unge, især førstegangskøbere, kan have et stramt budget, men det er ikke det værd at miste garantien og medvirke til skatteunddragelse. En regning sikrer, at du overholder loven og samtidig har garanti, hvis der skulle opstå problemer."
Garantien er særlig vigtig, hvis der senere opstår problemer med det udførte arbejde. I værste fald kan du stå over for en dyr erstatningssag, hvis du sælger boligen, og køberen finder skader, der kan spores tilbage til det arbejde, der blev lavet uden kvittering.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen blev udført af YouGov for Gjensidige i maj 2024 blandt 1.012 repræsentativt udvalgte danskere.