Den 1. november er det slut for PostNord: Drejer sig om mere end 500.000 blindeforsendelser

17/09/2024 11:47

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Inden længe er det slut.

Mest læste i dag

PostNord er en af de største udbydere af post- og logistikløsninger i Norden.

I mange år har PostNord spillet en central rolle i distributionen af blindeforsendelser og breve i Danmark og Sverige. Fremover vil de dog få lidt færre blindeforsendelser at håndtere.

Årsagen er, at Transportministeriet netop har afsluttet det første postudbud i forbindelse med den nye model for postområdet, der blev vedtaget i juni 2023.

Transportministeriet har på den baggrund indgået kontrakt om håndtering af blindeforsendelser i Danmark med Dansk Avis Omdeling A/S (DAO), der afgav det mest fordelagtige tilbud.

Det oplyser ministeriet selv i en netop udsendt pressemeddelelse.

DAO vil overtage opgaven fra den 1. november 2024.

Transportminister Thomas Danielsen udtaler: "Jeg er glad for, at vi har gennemført det første postudbud, som erstatter den tidligere direkte udpegning af Post Danmark. Det er vigtigt for mig, at skattekronerne anvendes effektivt, og derfor vil vi fremover lade markedsaktørerne konkurrere om opgaverne på lige vilkår."

Faktaboks

  • Danmark er forpligtet af Postkonventionen til at sikre, at blindeforsendelser kan sendes og modtages.

  • Tidligere blev håndteringen af blindeforsendelser varetaget af Post Danmark som en del af befordringspligten.

  • Blindeforsendelser kan sendes gratis af blinde, institutioner og organisationer for blinde, når der ikke er et kommercielt forhold mellem modtager og afsender.

  • Årligt sendes der mellem 500.000 og 600.000 blindeforsendelser i Danmark, hvoraf Nota, en statslig institution, står for op mod 500.000 af dem.

Der er dog tilfælde, hvor svindlere forsøger at misbruge store fragtfirmaers navne til at snyde uskyldige danskere. Du kan læse mere om dette i artiklen nedenfor.