Senest.dk Redaktion
Et byzantinsk skibsvrag ved Kroatien gemte mere guld end noget andet vrag i Middelhavet.
Herhjemme fascineres vi af skjulte vikingeskatte i den danske muld. Ud for den kroatiske ø Mljet i Adriaterhavet har dykkere fundet noget, der får selv de største danske guldfund til at blegne: et byzantinsk skib, der sank for omkring 1.300 år siden med en formue i guld om bord.
Skibet gik ned i 700-tallet e.Kr., og på havbunden lå fire komplette bæltesæt af rent guld, guldmønter og en signetring med en kejsers portræt. Et af smykkespænderne var besat med rubiner, smaragder og perler, oplyser det kroatiske Konserveringsinstitut, der har stået for undersøgelsen.
Samlet vejer guldet over 600 gram. Det gør fundet til en rekord.
“Det er en imponerende mængde guld, det største der nogensinde er fundet på et skibsvrag i hele Middelhavet. Det vejer over 600 gram, efter det er blevet renset og restaureret,” sagde Igor Miholjek, forskningsleder ved instituttet, til Jerusalem Post.
Kejserens ring afslører en fornem passager
Signetringen er nøglen til hele historien. Den bærer billedet af en kejser og kunne kun have tilhørt en person fra den absolutte top af den byzantinske stat eller hær, en mand med myndighed til at forsegle dokumenter i kejserens navn.
Netop derfor mener arkæologerne, at skibet ikke var et almindeligt handelsfartøj, men transporterede en højtstående embedsmand og hans følge, da det forliste.
“Uanset hvad der foregik her, var det ikke en helt almindelig handelsrejse,” sagde Miholjek til National Geographic.
Guldmønterne stammer fra det heraklianske dynasti og viser fire forskellige kejsere. Ifølge National Geographic drejer det sig om 14 solidi-guldmønter præget i Konstantinopel, hovedstaden i det byzantinske rige.
Vraget lå gemt på 40 meters dybde
Skibet blev fundet for over ti år siden ud for Kroatiens sydkyst, og siden har dykkere gennemført ni arkæologiske kampagner på stedet. Vraget ligger cirka 40 meter under overfladen, og udgravningen strakte sig over et helt årti.
I år har arkæologer fra Stanford University sluttet sig til projektet for at analysere skibets last, blandt andet de mange amforaer og keramikvarer. For holdet er der ingen tvivl om, hvor betydningsfuldt fundet er.
“For mig er det det vigtigste skibsvrag fra sin periode,” sagde Stanford-professor Justin Leidwanger til Jerusalem Post.
Ud over guldet fandt dykkerne handelsvægte, spillebrikker, keramik og redskaber, der tegner et billede af livet om bord på et byzantinsk skib i overgangen mellem antikken og middelalderen. Konserveringsinstituttet præsenterede de seneste resultater i sommeren 2026, og forskningen fortsætter.
