Dansk skuespiller er gået bort

27/06/2023 06:30

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock
Han blev 78 år gammel.

Mest læste i dag

Der er kommet en ny stjerne på himlen.

Skuespilleren Troels II Munk døde natten til lørdag. Han blev 78 år gammel.

Den triste nyhed har hans enke, Pia Rosenbaum, delt på Facebook. Derudover har hun bekræftet dødsfaldet overfor Ekstra Bladet.

“Han havde cancer, som han blev helbredt for for femten år siden, som vendte tilbage og blev konstateret for et par måneder siden”, udtalte hun til Ekstra Bladet.

På trods af at Pia Rosenbaum har vidst, hvilken retning hele forløbet har ført hen, så ændrer det ikke på, at sorgen er enorm, og at det alligevel kom bag på hende, da hun mistede sin livskammerat gennem 50 år, som hun selv beskriver det på Facebook.

Troels II Munk er ikke berømt for sine store hovedroller, men han har haft et utal af biroller i mange store danske film og tv-serier.

Han har blandt andet medvirket i 'En by i provinsen', 'Taxa' og 'Forbrydelsen', 'Det forsømte forår', 'Fidibus' og 'Efter brylluppet'.

Udover at være en dygtig skuespiller, så havde han også en paratviden, som de fleste ikke kunne hamle op med.

Faktisk var han så god på området, at han blev ‘individuel danmarksmester’ i 2015.

Vi på redaktionen sender vores varmeste tanker til familie og andre pårørende. Æret være Troels II Munks minde.