Nordea kommer nu med en advarsel til deres kunder.
Der er desværre mange falske SMS'er og mails i omløb i øjeblikket.
Nogen udgiver sig for at være Nordea og beder dig blandt andet om at opdatere din app eller dit MitID (se det nyeste eksempel nederst i artiklen).
Ifølge Forbrugerrådet Tænk, der har udsendt en advarsel via deres app 'Mit digitale selvforsvar', indeholder beskederne links, 'log på' eller 'gå til dokument' knapper, der forsøger at franarre dig personlige oplysninger via vellignende login-sider.
Men selvom de ligner, så lad dig ikke narre. De er nemlig falske.
Nordea vil aldrig bede om personfølsomme oplysninger via en mail eller SMS.
Hvis du er i tvivl, eller er kommet til at give oplysninger ud, så kan du kontakte Nordea på 70 33 33 33.
– Se dig godt for, og del gerne budskabet med dine nærmeste, skriver Forbrugerrådet Tænk afslutningsvist i advarslen.
Foto: Forbrugerrådet Tænks app 'Mit digitale selvforsvar'