Chokerende mange elbilsejere vil tilbage til benzin eller diesel

29/06/2024 05:55

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
En ny undersøgelser viser, at en meget stor andel af elbilsejere, ønsker at skifte tilbage til fossile brændstoffer igen.

Mest læste i dag

Konsulentfirmaet McKinsey & Co. har udført en ny undersøgelse, som indikerer, at elbilsejere ikke er helt tilfredse med deres biler.

Ifølge undersøgelsen ønsker op til 40 % af elbilsejerne at skifte deres elbil ud med en benzin- eller dieselbil.

Det amerikanske medie L.A. Times har rapporteret om undersøgelsen, og konkluderer, at 38 % af de amerikanske elbilsejere gerne vil skifte deres elbil ud, mens tallet globalt ligger omkring 29 %.

Undersøgelsen har ikke specificeret resultaterne for de enkelte lande, så det er uklart, hvor tilfredse danske elbilsejere er med deres biler.

I alt har 30.000 bilister deltaget i den omfattende undersøgelse fra McKinsey & Co.

Undersøgelsen blev gennemført kort efter, at Bloomberg udgav en rapport, der fremhævede en positiv fremtid for elbiler.

Bloombergs rapport oplyser, at 18 % af de globale bilsalg i 2023 var elbiler, og det forventes at stige til 45 % i 2024 og 73 % i 2040. Dette afhænger dog af, at trenden fra McKinsey & Co.'s undersøgelse ikke fortsætter, og at nuværende elbilsejere ikke vælger at skille sig af med deres elbiler.

De primære årsager til utilfredsheden blandt elbilsejere er frygten for manglende opladningsmuligheder, batteriets holdbarhed og den såkaldte 'rækkeviddeangst'.

Kører du elbil, og hvis ja, er du tilfreds med den, eller overvejer du at skifte tilbage til en fossilbil?