Advarsel til alle Android-ejere: Din digitale sikkerhed kan være i fare

21/05/2024 14:35

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Bk87/Shutterstock
Pas godt på disse apps.

Mest læste i dag

Android-brugere opfordres nu til øjeblikkeligt at gennemgå de applikationer, de har installeret på deres enheder.

Baggrunden er, at antivirusudbyderen, Dr. Web, har udsendt en advarsel til brugerne angående flere ondsindede reklameapplikationer, også kendt som adware, der cirkulerer i Google Play Butik.

De skruppelløse bagmænd bag disse reklameapplikationer udnytter uskyldige brugere ved at narre dem til at tro, at de downloader en legitim applikation, hvorefter de bombarderes med annoncer for at tjene penge.

Når disse applikationer er installeret, kan de ændre deres ikon eller blive usynlige. De kan forblive aktive i baggrunden, hvilket gør dem svære at opdage og øger risikoen for, at de forbliver på ofrenes enheder i længere tid.

Sådan skriver Den Offentlige.

Dr. Web har identificeret flere specifikke applikationer, der bør fjernes uden ophold:

  • Super Skibydi Killer: 1 million downloads

  • Agent Shooter: 500.000 downloads

  • Rubber Punch 3D: 500.000 downloads

  • Rainbow Stretch: 50.000 downloads

Det er afgørende, at brugere straks undersøger deres enheder for disse applikationer og fjerner dem, hvis de er installeret.

Google har allerede fjernet de nævnte applikationer fra Play Butik og arbejder på at forbedre sikkerheden med nye værktøjer som Google Play Protect, der scanner applikationer i realtid for at forhindre lignende sikkerhedsbrister i fremtiden.