12 år gammel elbil fik pludselig batteriproblemer: Ejeren kunne ikke tro sine egne øjne, da han så regningen

21/03/2025 21:28

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Ejeren kunne ikke tro sine egne øjne, da han så regningen.

Andre læser også

Batteriet bliver over tid drænet i en bil, og når den begynder at halte på rækkevidden, så vælger mange at få skiftet batteriet.

Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse - især hvis garantien er udløbet, og bilen har et par år på bagen.

Hos EV Clinic i Berlin har de dog fundet en smarte - og billigere - løsning. De nøjes med at udskifte de ting, der faktisk fejler noget.

Det skriver mediet Chip.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det virker. Et godt eksempel er Moritz Leichts gamle Smart Electric Drive.

Den lille elbil har trillet over 300.000 kilometer og er hele 12 år gammel, hvorfor den med andre ord har gjort det pænt allerede.

Rækkevidden var begyndt at svigte, og garantien var for længst udløbet. Et komplet batteriskift ville koste mange tusinde kroner og svare til at sætte en Ferrari-motor i en knallert; altså et økonomisk selvmål.

I stedet for at sende bilen på pension, kørte Leicht den til EV Clinic i Berlin.

Her slap han med 900 euro (lidt under 7.000 kroner, red.) og fik til gengæld 20 procent mere rækkevidde.

Men hvordan fungerer det så?

Hos EV Clinic skifter de ikke hele batteriet.

De ved nemlig, at det sjældent er hele batteriet, der fejler noget, men at det i højere grad er enkelte dele, der takker af, når de bliver gamle nok.

Mekanikerne på værkstedet identificerer de svage dele og udskifter kun dem. I Leichts bil var det kun tre ud af 93 celler, der trængte til at blive skiftet ud.

Efter indgrebet nåede batteriet op til 95 procent af dets oprindelig kapacitet – og han fik ovenikøbet to års garanti på det.

Måske er det vejen frem.