Er vandmelon sundt? Alt det, du ikke ved, men bør vide, om frugten

18/03/2024 22:30

|

Nicolai Busekist

Mad
Foto: Shutterstock.com
Vandmelon er en frugt, som rigtig mange er vilde med. Men er det egentlig sundt at spise denne frugt?

Mest læste i dag

Vandmelon bliver spist i store mængder i store dele af verden. Denne frugt tilbyder meget mere end blot at være en lækker snack om sommeren. Bestående af mere end 90% vand, er frugten også utroligt hydrerende og er fyldt med elektrolytter, som kan hjælpe med at genoplade efter en hård træning.

Den er propfuld af næringsstoffer og kan endda være en sund snack for alle, der ønsker at tabe sig et par kilo. 

Er vandmelon sundt?

Vandmelon har en række sundhedsmæssige fordele, herunder beskyttelse af ens led mod inflammation, forbedring af fordøjelsen og et højere indhold af lycopen end nogen anden frugt. Lycopen er en vigtig antioxidant, der er blevet forbundet med nedsat risiko for kræft og hjertesygdomme.

Frugten er også en fremragende kilde til beta-caroten, som arbejder for at beskytte ens krop mod skadelige molekyler kaldet frie radikaler. Vandmelon er også 'rig på fibre, vitaminer, mineraler og sundhedsfremmende fyto-kemikalier,' siger Carol Johnston, der er professor i ernæring ved Arizona State University.

Karen Collins, der er registreret diætist og ernæringsrådgiver for American Institute for Cancer Research, siger, at frugten er en fremragende kilde til vitamin A, vitamin C , og at den 'hjælper med at øge indtaget af kalium og magnesium - mineraler, der bidrager til et sundt blodtryk'.

Indeholder vandmelon meget sukker?

Selvom Johnston siger, at vandmelon 'tilfredsstiller den søde tand', indeholder den mindre sukker end mange andre populære frugter. Mangoer, druer, kirsebær og pærer indeholder alle flere gram sukker pr. portion end vandmelon.

Men vandmelon indeholder stadig omkring 17 gram pr. skive, så det er bedst ikke at spise for meget af det på én gang.

Og selvom den ofte spises som skiver, gør frugtens 'naturlige sødme' den også til en god mulighed at blande med andre frugter og grøntsager. Derfor kan den bruges til at 'holde salater både sunde og langt fra kedelige', siger Collins.

Kan vandmelon hjælpe dig med at tabe dig?

Endnu en af vandmelons sundhedsmæssige fordele er, at den har et lavt indhold af kalorier og stadig er mættende, hvilket gør den til et populært valg for dem, der vil tanbe par kilo. Tara Schmidt, ledende diætist for Mayo Clinic Diet, roser vandmelon som et værktøj til vægtstyring, da den har et 'højt indhold af vand, fibre og lavt indhold kalorier. Vand og fibre er to komponenter i mæthedsfølelsen'.

En kop med vandmelon har mindre end 50 kalorier og tilbyder omkring 0,6 gram fiber og 0,9 gram protein. Vandmelonstykker i en kande vand bruges ofte til at skabe frugtvand, hvilket kan hjælpe med at 'nedsætte fristelsen til at vælge sukkersødede drikkevarer'. forklarer Collins.

"Og du kan nippe til stykker af vandmelon fra en skål eller et fad og føle dig ret mæt uden utilsigtet at overdrive det med kalorier," tilføjer hun.