Nogle gange skal der bare ovnkartofler til.
De passer perfekt som tilbehør til en saftig bøf, et mørt stykke kylling eller et stykke lækker laks. Ovnstegte kartofler er en sand klassiker, man ikke bør undvære, når man står i køkkenet og tryller.
Men lad os være ærlige – det er ikke altid, de bliver helt, som man drømmer om. Slatne ovnkartofler er bare ikke sagen.
Ovnstegte kartofler, der faktisk bliver sprøde – hver gang
Heldigvis findes der et genialt lille trick, som sikrer dig sprøde og velsmagende ovnkartofler, hver eneste gang du laver dem.
Start med at give kartoflerne et hurtigt opkog – cirka 12 minutter i kogende vand. Det gør dem perfekt blancherede og klar til næste skridt.
Hæld derefter kartoflerne i et dørslag og lad dem dampe tørre i et par minutter. Når de er godt tørre, ryster du dem grundigt rundt i dørslaget. Det skaber en ru overflade, som gør dem ekstra sprøde i ovnen.
Den hemmelige detalje: Mel
Inden kartoflerne ryger i ovnen, skal de have et lille drys mel. Det hjælper dem med at suge olien og giver en fantastisk sprød skorpe.
Kom kartoflerne i en bradepande med varm olie, og sørg for at vende dem jævnligt, indtil de er gyldne og sprøde hele vejen rundt.
Når du først har serveret ovnkartofler lavet på den her måde, vil familien ikke engang savne pomfritterne – det lover vi!
Og hvis du vil tage dine ovnkartofler til næste niveau, så kan du tjekke den britiske kok Heston Blumenthals vilde opskrift på de sprødeste kartofler, du kan forestille dig.