Selv om det kan virke helt ufarligt at lade sin smartphone-oplader sidde i stikkontakten, når den ikke bruges, er det en vane med nogle skjulte ulemper.
Mange er nok ikke klar over, at dette kan få konsekvenser.
Først vil vi gerne tage fat i en af de mest udbredte myter: at det skulle være dyrt at lade opladeren blive i stikkontakten uden at oplade enheden.
Men faktisk er det ikke særlig dyrt.
Det viser en ny undersøgelse fra Videnscentret Bolius, som MereMobil har omtalt.
Ifølge Bolius koster det kun mellem 1 og 3 kroner om året at lade en mobiloplader, produceret efter 2022, stå i kontakten uden at være i brug.
Disse beregninger bygger på en elpris på 1,5 til 2,5 kroner per kWh. Selv hvis elprisen steg til 5 kroner per kWh, ville udgiften kun stige til cirka 4,2 kroner om året.
Så hvis du altid har din oplader tilsluttet, behøver du altså ikke bekymre dig om store strømregninger.
Til gengæld findes der andre gode grunde til ikke at lade opladeren sidde i stikkontakten, når den ikke er i brug.
Flere faktorer spiller ind
Ifølge mediet City Rumors handler det blandt andet om sikkerhed.
En tilsluttet oplader kan nemlig blive overophedet, især hvis den er gammel eller af dårlig kvalitet. Det kan føre til kortslutning og i værste fald brand.
Selvom det virker usandsynligt, har der faktisk været tilfælde, hvor opladere har forårsaget brand, så risikoen bør tages alvorligt.
Derudover kan opladeren tage skade af at være konstant tilsluttet.
Kablerne kan bøjes og blive udsat for pres, hvilket over tid kan forringe opladerens funktion.
Det er derfor tydeligt, at det er en god idé at tage opladeren ud af stikkontakten, når den ikke er i brug – og det kan med fordel blive en fast vane.