Tandlæge advarer: Gør IKKE dette, mens du børster, hvis du ikke vil have gule tænder

05/09/2024 06:21

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
To minutter. To gange om dagen.

Mest læste i dag

Hvis du har svært ved at huske sangen "I en lille båd, der gynger" af Flemming "Bamse" Jørgensen, kan det være en god idé at genopfriske i det mindste omkvædet.

Det viser sig nemlig, at det tager omtrent lige så lang tid at nynne omkvædet fire gange, som det tager at børste sine tænder grundigt. Tandlægeforeningen anbefaler, at du børster tænder i to minutter hver gang og gør det to gange om dagen.

Selvom to minutter ikke lyder af meget, kan det være nok til at lave fejl, og faktisk gør mange af os en særlig fejl, som tandlæger verden over advarer imod.

En tandlæge fra Chelsea Dental Clinic har delt en kort video på TikTok, hvor hun forklarer vigtigheden af at vide, hvornår det er tid til at skifte tandbørsten.

Hun understreger, at mange ikke er klar over, hvornår man bør udskifte sin tandbørste.

"Uanset om du bruger en elektrisk eller manuel tandbørste, bør du skifte børstehoved mindst hver tredje måned," siger hun.

Den bedste måde at afgøre, om det er tid til en ny tandbørste, er ved at holde den op og se, om børstehårene begynder at sprede sig. Hvis de gør det, er det tid til at skifte.

Hun påpeger også, at hvis børstehovedet slides hurtigere end forventet, kan det være et tegn på, at du børster for hårdt.

Det kan have alvorlige konsekvenser for dine tænder. "Hvis du børster for hårdt, kan det føre til tab af emalje, hvilket kan gøre dine tænder mere gule, eller til tandkødsrecession, hvor tandkødet trækker sig tilbage. Begge dele kan skabe yderligere problemer og ser heller ikke særligt godt ud."