Senest.dk Redaktion
Et hollandsk museum har dækket gulvet med over 360 kilo peanutbutter. Med vilje.
Duften rammer gæsterne, længe før de ser noget. Nødden, det søde, det lidt fedtede. Følger man næsen ind i museets depot i Rotterdam, ender man foran en stor sekskant på gulvet: et 25 kvadratmeter stort lag glat peanutbutter, smurt ud så jævnt og kedeligt som overhovedet muligt.
Herhjemme står bøtten med peanutbutter trygt i køkkenskabet og kommer højst på en tallerken med et stykke rugbrød. På Museum Boijmans Van Beuningen er den blevet til et kunstværk, man kan gå helt hen til uden hverken snor eller glasmontre imellem.
Fyrre spande og et par murerknive
Det tog to medarbejdere flere dage at få værket på plads. De brugte 40 spande peanutbutter og et par brede spartelknive af den slags, man normalt pudser vægge med, til at trække smørret ud i et to centimeter tykt lag hen over den sekskantede ramme, oplyser nyhedsbureauet AP.
Værket hedder “Pindakaasvloer” – peanutbutter-gulvet – og er langtfra nyt. Den hollandske konceptkunstner Wim T. Schippers skabte det første gang i 1969, og det har lige siden delt vandene: Er en klat peanutbutter på et gulv overhovedet kunst?
En hyldest til en afdød kunstner
Grunden til, at gulvet nu er tilbage, er alt andet end sjov. Schippers døde 10. juni 2026, 83 år gammel, og museet genskabte hans mest berømte værk som en afsked.
Schippers (1942-2026) regnes for en af Hollands mest indflydelsesrige konceptkunstnere, men var også en folkekær figur langt uden for kunstverdenen. Han var med i den hollandske udgave af Sesamgade, hvor han i årtier lagde stemme til figurerne Bert og Ernie sammen med kollegaen Paul Haenen, skriver galleriet Hidde van Seggelen i sin mindetekst.
Netop den blanding af humor og alvor var hele pointen med peanutbutter-gulvet.
“Han brugte kunsten til at få folk til at tænke, men altid med et let anslag. Hans peanutbutter-gulv rejser stadig spørgsmål som: Er det her kunst? Må jeg godt kunne lide det? Og det er netop den følelse af undren, der gør værket så særligt,” siger museets konstituerede direktør Sandra Kisters til kunstmediet Designboom.
Duften satte sig i væggene
At værket lugter, er ikke en bivirkning, men næsten en del af oplevelsen. Da gulvet tidligere var udstillet i 1997, huskede en dengang teenaget museumsgæst især én ting bagefter: lugten, der lagde sig i hele bygningen, ifølge AP.
Schippers selv nød tydeligvis det absurde i, at folk stimlede sammen for at glo på et fedtet gulv.
“Er det ikke fantastisk, at vi alle sammen står her og kigger på peanutbutter?” sagde han i 1997.
Peanutbutter-gulvet kan opleves på museet i Rotterdam frem til 30. september 2026. Og skulle synet af al den peanutbutter give lyst til mere, kan gæsterne købe en helt almindelig peanutbutter-mad i museets restaurant.
