Mange hælder væsken fra yoghurten ud: Men der er en særlig grund til at lade være

22/05/2024 16:47

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Der er god grund til at spise væsken.

Andre læser også

Mange nyder en lækker portion yoghurt med granola, müsli eller bær.

Når man hælder yoghurten op, oplever de fleste et velkendt fænomen: en tynd, vandlignende væske, som ofte ligger ovenpå yoghurten og som mange vælger at hælde fra.

Men måske er det slet ikke nødvendigt.

Dr. Karan Raj fra Sunderland Universitet, som har over 5,3 millioner følgere på TikTok, har en interessant besked om denne vandige substans, der ofte ses flydende ovenpå yoghurt.

Det skriver Mirror.

Det viser sig, at denne væske, kendt som valle, er fyldt med næringsstoffer.

"Har du nogensinde bemærket en vandig pøl af væske ovenpå din yoghurt?", spørger Dr. Raj i en af sine videoer. Han påpeger, at det er en misforståelse at tro, at denne væske betyder, at yoghurten er fordærvet: "Denne mystiske pøl er fuld af essentielle næringsstoffer - protein, calcium, B12, endda probiotika - samt mange andre mineraler."

Valle dannes under koaguleringsprocessen, når mælk fortykkes for at blive til ost eller yoghurt.

Mens nogle mælkebestanddele stivner og bliver til 'ostemasse', dannes der også en væske, som er rig på lactose og proteiner. Dr. Raj forklarer, at valle er den komponent, der gør yoghurten blødere og mere flydende i konsistensen.

Mange græske og islandske yoghurter er drænet for valle, hvilket gør dem tykkere i konsistensen.

Dette er dog ikke tilfældet for mange ikke-græske yoghurter, som ofte indeholder denne "yoghurt-tis", som Dr. Raj humoristisk beskriver det.

Hans anbefaling? Rør vallen rundt i yoghurten. Ved at røre vallen tilbage i yoghurten, kan man nyde dens mange sundhedsfordele og samtidig bidrage til at reducere madspild.