Jesper Bengtson
De ligner hinanden på bøjlen, men inde i fyldet gemmer der sig to vidt forskellige jakker.
Du kender synet. To vinterjakker hænger side om side i butikken. De føles næsten ens, de ser næsten ens ud, og alligevel koster den ene langt mere end den anden.
Forskellen sidder i fyldet. Den ene er fyldt med dun, den anden med syntetisk fibre. Og det valg afgør, hvor varm du er, hvor let du pakker, og hvad der sker, når vejret vender.
Det skriver friluftsmediet Switchback Travel, der har stillet de to typer op mod hinanden.
Dun er kongen af varme per gram
Vil du have mest varme for mindst vægt, vinder dun hver gang. Dun giver den ultimative lette varme, og en dunjakke er derfor både let og lun uden at veje noget som helst.
Dun kan også pakkes utroligt småt. En let dunjakke kan presses ned til omtrent størrelsen af en vandflaske, og tættere end noget syntetisk fyld kan.
Men lad den ikke blive liggende sammenpresset i posen. Gør du det for længe, kan dunet tage varig skade og miste sin fylde.
Men så kommer regnen
Her vælter dunets store svaghed frem. Bliver dun vådt, suger det vand til sig, klumper sammen og mister sin fylde. Og uden fylde isolerer det stort set ingenting.
Syntetisk fyld er lige modsat. Det beholder sin fylde og bliver ved med at varme, selv når det er gennemvådt, og det tørrer hurtigt igen.
Derfor ånder syntetiske jakker også bedre. De fanger varmen en anelse mindre effektivt, hvilket gør dem gode til aktiviteter, hvor man svedes op, som at klatre eller stå på ski.
Og så er der prisen. Syntetisk fyld er typisk en del billigere, og du kan ofte spare omkring en tredjedel ved at vælge den syntetiske model frem for en tilsvarende dunjakke.
Til gengæld fylder syntetisk fyld lidt mere og kan ikke pakkes helt så småt.
Så valget afhænger af vejret. Skal du ud i kold, tør vinter og vil pakke let, er dun svært at slå. Risikerer du regn og sjap, holder det syntetiske fyld dig varm, også når dunjakken for længst har givet op.
