Kræver ingen uddannelse: Dette efterspurgte job kan udføres hjemmefra og giver op til 1.700 kroner i timen

24/06/2024 18:24

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Hvis du vil tjene op mod 1.700 kroner i timen, mens du arbejder hjemmefra, bør du overveje et job inden for marketing.

Mest læste i dag

Pandemien øgede efterspørgslen efter digital marketing, da krisen fratog virksomhederne deres traditionelle metoder til at markedsføre sig, og flere forbrugere begyndte at handle online.

Selv tre år senere viser denne efterspørgsel ingen tegn på at aftage. Marketingansatte og -chefer er blandt de hurtigst voksende karrierer ifølge LinkedIn. Jobportalerne FlexJobs og Freelancer.com ser også en stigning i antallet af roller indenfor denne branche.

Antallet af jobs for marketingchefer forventes at vokse med 6,6 procent over det næste årti, rapporterer Bureau of Labor Statistics. Det er mere end gennemsnittet for alle erhverv.

Kompetencerne kan være mange penge værd

Mens nogle marketingjobs kræver, at kandidater har en uddannelse, er det ikke et krav for at opbygge en succesfuld karriere på dette område.

Hvad der er langt vigtigere, siger Toni Frana, der er karriereekspert hos FlexJobs, er de tekniske færdigheder, du bringer til bordet. De fleste marketingjobs kræver en stærk forståelse for SEO, dataanalyse og sociale medier.

For eksempel: Et nyligt jobopslag fr Atlassian, der inkluderer en minimumsløn på $107.000 (ca. 750.000 kr.), kræver 5-7 års marketingerfaring samt stærke skrivefærdigheder, men inkluderer ikke et krav om en uddannelse. Det skriver CNBC Make It.

Du kan se videoer på YouTube eller tage onlinekurser for at opnå en certificering i specifikke færdigheder. Google tilbyder for eksempel et populært certifikat i digital marketing og e-handel.

Frana anbefaler også at oprette en portefølje, der viser eventuelle relevante projekter eller arbejde, du har udført.

At overgå til fuldtid

Ifølge Fiverr kan de fleste marketingjobs også udføres hjemmefra, hvorfor man kan arbejde hvor som helst og selv bestemme sine arbejdstider, så længe de overholder fristerne og andre aftaler.

Fiverr har oplevet en stor efterspørgsel efter marketingansatte de sidste seks måneder, og jo mere erfaring du har, jo højere kan du sætte din sats. Marketingchefer på Freelancer.com opkræver op til 1.700 kroner i timen.

Alex Martkovich, der er freelance digital marketingchef i Toronto, opkræver mellem 150 dollars og 3.995 dollars på Fiverr for sine tjenester. Selvom digital marketing startede som en sidebeskæftigelse for ham, kunne han gøre det til en fuldtidskarriere i 2020.

Martkovich siger, at opbygning af en kundebase med tilbagevendende klienter og videreuddannelse gennem online kurser fra Google og Meta hjalp ham med at opbygge en succesfuld karriere. Nu rejser han og arbejder, hvor han vil - og det gør han i gennemsnit 30-40 timer om ugen.

Udover fleksibilitet, er stabilitet en af de bedste dele ved dette arbejde, siger han.

"De fleste af mine klienter er i USA, men jeg arbejder også med folk i Australien, Canada og Storbritannien," forklarer han.

"En virksomheds succes afhænger af succesfuld marketing, så der er altid behov for dette arbejde - ikke kun i USA, men over hele verden."