Selvom en barndom præget af fattigdom kan føles fjern, lever mange voksne videre med vaner, der stammer fra deres tidlige år.
Disse vaner er ikke altid synlige for omverdenen, men de afspejler en overlevelsesinstinkt, som har sat sig dybt gennem årene. Det skriver GE Editing.
1. Opbevaring af 'man ved aldrig'-ting
Mange gemmer plastbeholdere, poser eller ledninger, selvom de ikke længere er i brug. Det handler ikke om rod, men om en følelse af tryghed. En vane fra en tid, hvor alt kunne have en funktion på et senere tidspunkt.
2. Skyldfølelse ved at forkæle sig selv
Selv når økonomien er stabil, kan det føles forkert at bruge penge på unødvendige ting. Købene nedtones, eller de fortrydes hurtigt, da det stadig føles som om, komfort og nydelse er noget, man ikke rigtig fortjener.
3. At spise hurtigt
Voksne, der som børn har oplevet madmangel, spiser hurtigt – ikke ud af grådighed, men af en instinktiv frygt for, at der ikke er mere.
4. Tryghed i små opsparinger
Det kan være penge gemt i en jakke eller et fyldt spisekammer. Det er små ritualer, der giver ro i sindet. Det handler ikke om paranoia, men om erfaringer med uforudsigelighed.
5. Overforberedelse
Snacks pakkes til korte ture, kort udskrives trods GPS, og alle planer bliver tjekket flere gange. Når ressourcerne var knappe i barndommen, kunne selv små fejl være dyre, så alt skal planlægges grundigt.
6. Undgåelse af madspild
Små rester fryses ned og gemmes. At smide mad væk føles forkert – ikke kun økonomisk, men også som en mangel på respekt for madens værdi.
7. Ubehag ved overflod
Luksuriøse steder som dyre hoteller eller fine restauranter kan vække ubehag, fordi rigdom virker fremmed eller usikkert. Det skaber en indre konflikt mellem fortidens erfaringer og nutidens muligheder.
8. Vanskeligheder ved at bede om hjælp
Der er en tendens til at ville klare alting selv. Selvhjulpenhed var nødvendig som barn, men som voksen kan det føre til isolation og undgåelse af hjælp, selv når den er tilbudt.
9. At undertrykke egne behov
Behov holdes tilbage eller ignoreres. Man lader andre vælge først, accepterer hvad man får, og undgår at virke krævende, fordi man lærte, at ens egne behov kunne være en byrde.
Disse vaner stammer fra en tid, hvor overlevelse var alt, og selvom de i dag ikke nødvendigvis er nødvendige, viser de, hvordan barndommens erfaringer har sat sig i vores voksne liv – og hvordan de fortsætter med at forme vores små, stille handlinger.
