Det er kendt som et af de ældste træer i menneskehedens historie. Dets store blade skulle have dækket Adam og Evas nøgenhed, siger legenden. Dets figner var en yndlingsspise for Cleopatra og nærende føde for græske atleter ved de første olympiske lege.
Det er endda blandt de ældste frugter, viser en undersøgelse af jorden i Jordandalen i Mellemøsten. Figner blev fundet for over 11.000 år siden, hvorfor de blev fundet før hvede.
Figentræet trives både i lavlandet og i højderne
Det ærværdige træ blev dyrket af frankerne allerede i det 8. århundrede. Her er der tale om den almindelige figen (Ficus carica), som er en af de omkring 700 varianter, der er registreret i dets oprindelige områder fra Asien til Middelhavsområdet.
Træet er let at stiklingeformere og kræver ikke meget, hvorfor det trives både i lavlandet og i højderne samt i god jord såvel som mellem klipper. Med sine 4 til 12 meters højde og næsten samme bredde er det også værdsat for sin skygge. Siddharta Gautama, den kommende Buddha, opnåede oplysning under et sådant træ.
Figentræets stærke rødder
Den asiatiske pagodefigen har den irriterende vane at vokse, hvor dens frø falder ned. Uanset om det er på et andet træ. Når de spirer, nyder parasitten godt af sit støttepunkt. Ikke alene vikler dens rødder sig omkring stammen, hvilket forhindrer vækst, men når de når jorden, opsuger de alle næringsstofferne.
Fanget i denne sammenfiltrede masse og frataget næring, dør det uheldige træ langsomt. Med rette kaldes det en 'stranglerfigen'.
Figentræet frygter ikke varme
Høje temperaturer påvirker det ikke. Dette træ, der er naturligt til stede i tropiske og middelhavsområder, har brug for solens stråler for at trives. Dets løv bliver tættere, og fignerne bliver mere velsmagende og fyldt med sukker.
Men ikke for meget. Selvom det kan klare sig med lidt vanding og foretrækker at have hovedet i solen, vil det gerne have rødderne i fugtige undergrunde. De seneste års hedebølger har dog ikke hjulpet.
Figenens unikke bestøvning
Dens frø - og fremtidige frugter - klækkes i hundredvis inde i figen. Træet kan derfor ikke regne med vinden for spredning. Kun med hjælp fra en lille hveps. Hvepsen kommer ind gennem en lille åbning i træet kaldet en sykon, og brækker sine vinger og antenner i processen.
Inde i figen lægger den sine æg, og når de modnes, flyver de ud dækket af pollen. Det er en mutualistisk relation: figentræet har brug for den lille insekt og omvendt.
Stærke fibre
Dets rødder er langt flere og længere, end dets grene. Nogle går lodret ned i jorden, mens andre vokser vandret tæt på overfladen og i lange strækninger. Dette kan forårsage problemer for nærliggende bygninger.
En folkestamme i det nordøstlige Indien har lært at 'tæmme' dem ved at placere de unge rødder i bambusstokke for at styre deres vækst. Over tid bliver rødderne til lange, tykke, sammenflettede strukturer, der danner utroligt robuste og levende vægge og broer.
Effektiv saft mod vorter
Den hvide saft, der løber ud af dens grene og stilke, kan bruges til at behandle vorter og ligtorne. Det er nok at påføre en dråbe dagligt på de berørte områder, dække dem og gentage processen, indtil de forsvinder. Det skriver Femme Actuelle.
Dog skal denne latex håndteres med forsigtighed, da den indeholder meget irriterende molekyler, der kan forårsage hudreaktioner, forværret af solen.
