Du tager ikke coveret af, og andre typiske fejl, der ødelægger batteriet på din telefon

22/01/2024 19:42

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Der er vist nogle vaner, denne skribent bør vænne sig af med ...

Andre læser også

Er der noget mere irriterende end en telefon, der næsten ikke kan holde batteri en halv arbejdsdag?

Ja, okay, der findes nok værre ting, men det ændrer ikke på, at det er en yderst frustrerende situation at stå i, og mon ikke flere telefoner har måttet lade livet ved at blive kastet igennem rummet af netop den årsag?

Mange af os har udviklet vaner omkring opladning af vores telefoner. Disse vaner kan virke harmløse, men faktisk kan de forkorte levetiden og ydeevnen af din telefon ved at beskadige batteriet.

Nedenfor gennemgår vi tre vaner, som mange af os nok er skyldige i, og du får selvfølgelig også en forklaring på, hvorfor det kan være problematisk.

Du tager ikke coveret af, før du oplader telefonen

En af de mest almindelige vaner blandt smartphonebrugere er at oplade deres telefon med etuiet stadig på.

Det er dog en dårlig idé af to grunde.

For det første øger det risikoen for, at dit batteri overopheder under opladning. Når batteriet oplades, bliver det varmt, men med et cover på telefonen kan varmen ikke lige så nemt slippe væk fra elektronikken.

Derudover øger det også risikoen for, at dit opladerstik går i stykker. Mange covers er dårligt designet, når det kommer til det strømførende stik, og derfor risikerer du at skulle fumle for at få stikket på plads, når telefonen skal oplades.

Løsningen er, ikke overraskende, at tage coveret af telefonen, mens den oplades.

Du bruger hurtigopladeren hver dag

Hvis din smartphone leveres med en 40W eller hurtigere oplader, er det vigtigt ikke at bruge den hver dag. Det kan nemlig forringe batteriet betragteligt allerede i løbet af det første års brug.

Løsningen er at have en sekundær, langsommere oplader, som du bruger til opladning i længere tid, f.eks. om natten.

Reservér hurtigopladeren til de gange, hvor du har brug for strøm hurtigt.

Det virker måske ikke særlig logisk, men at bruge en ekstremt hurtig oplader hver dag kan belaste dit batteri og få det til at nedbrydes hurtigere.

Du lader batteriet køre helt i bund

Hvor mange procents strøm skal der være tilbage i batteriet, før du sætter det til opladning? 20 procent? 15? 10? Eller lader du det køre helt dødt, før du tilslutter det strøm?

Hvis du bruger den sidste strategi, bør du vænne dig af med det.

Det belaster nemlig batteriet enormt, når strømniveauet falder til under 10-15 procent - og hvis du gør det konsekvent, øger du nedbrydningen af telefonens batteri.

For at undgå dette er det bedst at oplade din telefon, når batteriet er på 15-20 procent og ikke lavere. Selvom det er okay at gøre dette lejlighedsvis, anbefales det ikke at gentage det hver dag.

Nogle afsluttende tanker

Det er vigtigt at passe på dit smartphones batteri for at sikre, at det holder så længe som muligt og fortsætter med at fungere effektivt.

Ved at undgå de tre ovenstående fejl kan du forbedre din telefons opladning, forlænge dit batteris levetid og forhindre fremtidige problemer.

Husk, at batteriet er en af de vigtigste komponenter i din telefon, så det er vigtigt at passe godt på det.

Kilde: Gizchina.com