Derfor bør du slukke for Wi-Fi, hver gang du forlader hjemmet

21/04/2024 22:55

|

Nicolai Busekist

Hvis du er en af dem, der altid har Wi-Fi tændt, når du forlader hjemmet, så bør du tage det op til genovervejelse.

Mest læste i dag

Er du en af dem, der altid har Wi-Fi tændt, når du forlader hjemmet? Og med dette menes der ikke dit Wi-Fi-netværk derhjemme. Derimod menes der Wi-Fi på din smartphone. Hvis du er det, så er det en god idé at tage det op til genovervejelse.

Udover at det faktisk bruger en del batteri på din smartphone, er der også andre risici forbundet med at lade det være tændt.

Cyberkriminalitet er en meget reel trussel, og hver dag dukker der nye svindelnumre op. Og sandheden er, at Wi-Fi er ret sårbar. Især når det konstant er tændt. Derfor er det helt afgjort en god idé at overveje, om du bør slukke for det, når du ikke er hjemme.

Faren skyldes, at når det er tændt, leder din smartphone konstant efter åbne netværk, den kan forbinde sig til. Dermed kan du undgå at bruge en dataforbindelse.

Men der er også en risiko forbundet med det, og det kan blive en dyr affære for dig. Dette skyldes, at når man forbinder sig til ethvert åbent netværk, er brugerens personlige data og IP-adresse udsat for tredjeparter.

Et eksempel på dette er, hvad der sker i indkøbscentre. Enhver, der automatisk forbinder til et sådant netværk, kan ende med at få stjålet informationer. Det omfatter alt lige fra enhedens generelle data og sociale medier til bankoplysninger.

Det ideelle vil være, at du kun opretter forbindelse til netværk, du allerede kender og stoler på. Venner og familiemedlemmers huse samt på din arbejdsplads.

Hvis du virkelig skal bruge et åbent netværk, anbefales det at bruge en Virtual Private Network (VPN) for at beskytte og kryptere dine data. Det er et virtuelt privat netværk, der gør det muligt for dig at surfe anonymt på internettet.