Peberrod er noget, de fleste danskere efterhånden kun forbinder med farmors påskefrokost eller som en halvkedelig dressing til roastbeefen.
Men faktisk gemmer der sig mere under overfladen på denne stærke rod, som middelalderens kloge hoveder allerede dengang havde luret: Peberroden er en vaskeægte superfood, som vi desværre har glemt alt for meget.
I Polen har peberroden længe været fast inventar ved festbordene.
Her har den fået kælenavnet 'polsk wasabi' - og med god grund. Peberroden deler nemlig den skarpe næse-bidende effekt med sin japanske slægtning.
Men mens ægte wasabi koster det hvide ud af øjnene, vokser vores lokale peberrod nemt og billigt lige uden for døren.
Det skriver mediet kuchnia.wp.pl.
Når rødderne var bedre end pillerne
Vores forfædre vidste godt, hvad klokken var slået.
Peberrod blev nemlig ikke kun brugt som krydderi, men også som en del af medicinskabet. Roden er spækket med isothiocyanater, svovlforbindelser der har en kraftig antibakteriel og antiinflammatorisk virkning.
"Isothiocyanater har stærke antibakterielle, antivirale og svampedræbende virkninger – kroppen reagerer på dem ved øjeblikkeligt at stimulere slimhinderne, hvilket kan hjælpe med at rense luftvejene og forbedre bihuleventilationen," forklarer eksperter.
Så næste gang næsen løber, og du griber efter næsesprayen, så overvej lige en gang, om et skud peberrod ikke kunne gøre jobbet mindst lige så godt.
Ikke kun for smagen
Peberrod er ikke kun en effektiv bihuleåbner.
Roden hjælper også fordøjelsen godt på vej. Dens skarpe smag får nemlig gang i både spytproduktionen og mavesafterne, så maden glider lettere ned og fordøjes hurtigere.
Kosmetik, helse og mormors tricks
Ud over at gøre underværker indvendigt, har peberrod også en lang tradition som hjemmelavet skønhedspleje. Roden blev tidligere brugt til at varme ømme led op, behandle forkølelser eller endda lysne huden.
Så måske skulle du hive peberroden frem fra glemslen og lade den få en chance igen. Middelalderens visdom kan stadig noget - især når det brænder lidt i næsen.
