Sebastian Ilsøth
En langvarig undersøgelse har studeret folks drømmemønstre, og hvornår de forlod verden.
De fleste vågner op og ryster mareridtet af sig. Et dryppende loft, en jagt gennem mørket, et skyggefuldt monster.
For mange er mareridt blot en ubehagelig del af søvnen. Men ny forskning tyder på, at deres indvirkning kan være langt mere alvorlig end blot ubehagelige drømme.
Mareridt og tidlig død: En skræmmende forbindelse
Forskere fra Dementia Research Institute og Imperial College London har undersøgt søvnvaner hos næsten 200.000 personer, både børn og voksne. Deres fund er alt andet end betryggende. Mennesker, der ofte oplever mareridt – defineret som en eller flere gange om ugen – har op til tre gange så stor risiko for at dø før 70-årsalderen i forhold til dem, der sjældent har skræmmende drømme.
Hovedforfatteren af studiet, Dr. Abidemi Otaiku, forklarer, at hjernen ikke altid kan skelne mellem mareridt og virkelighed, når vi sover. Den fysiske reaktion er derfor reel: hjertebanken, svedeture, angst og panik – alle velkendte symptomer på akut stress. Når kroppen udsættes for denne stress hver nat, kan det få langvarige konsekvenser.
Den sovende stressfælde
Langvarige søvnproblemer og konstant aktivering af kroppens stressrespons kan fremskynde den biologiske aldring. Det påvirker ikke kun hjertet og immunsystemet, men kan også påvirke hormonbalancen, hjernefunktionen og inflammation – faktorer, der samlet set får kroppen til at ældes hurtigere og blive mere sårbar.
Kombinationen af søvnforstyrrelser og kronisk stress er en farlig cocktail, der kan efterlade usynlige spor i kroppen i mange år, før de alvorlige konsekvenser viser sig.
Ikke alle reagerer på samme måde – men alle bør være opmærksomme
Det er vigtigt at understrege, at reaktionerne på mareridt varierer. Nogle mennesker kan håndtere dem uden problemer, mens andre oplever vedvarende søvnproblemer og stress. Ifølge forskerne kan faktorer som livsstil, psykisk helbred og gener spille en stor rolle.
Men én ting er sikkert: Der findes hjælp. God søvnhygiejne, en regelmæssig døgnrytme og metoder til at reducere stress – som motion, meditation eller samtaleterapi – kan have en positiv effekt. Og for dem, der ofte plages af mareridt, kan det være en god idé at søge hjælp hos en søvnspecialist.
