60’ernes forældremetoder, som vi nu ved var forfærdelige for børns hjerner

Børn i åbne biler uden sele. Cigaretrøg i kabinen. Og den evige besked om, at man skulle kunne ses, men ikke høres.

For dem, der voksede op i 1960’erne, er det hverdag, man husker tydeligt. Men moderne hjerneforskning har siden kigget på en række af tidens mest udbredte forældremetoder, og billedet er blevet et andet. Flere af dem, som dengang var helt normale, ser nu ud til at have skadet børns udvikling. Det skriver AOL.

Pointen er ikke, at datidens forældre var dårlige. De gjorde det, alle gjorde, og uden den viden, vi har i dag. Her er de tolv metoder.

1. “Børn skal ses, ikke høres” At lukke af for barnets følelser hæmmede udviklingen af den forreste del af hjernen. At anerkende følelser styrker derimod de baner, der styrer selvkontrol og tænkning.

2. Ingen sele, frit lejde i bilen Et barn uden sele blev kastet rundt ved et uheld. Den lille hjerne mangler stadig den beskyttende polstring, og skaderne kunne blive alvorlige og varige.

3. Opdragelse gennem frygt Fysisk afstraffelse og skæld-ud udløste konstant stresshormoner som kortisol og adrenalin. Det kan over tid skrumpe de områder af hjernen, der styrer overblik og følelser.

4. Konstant røg omkring børnene Passiv rygning fyldte luften med tusindvis af giftige stoffer. Det gik ikke kun ud over vejrtrækningen, men påvirkede også hjernens udvikling og kunne give indlæringsproblemer.

5. At lade børn strejfe frit hele dagen Det gav selvstændighed, ja. Men det udsatte også børnene for kronisk stress i utrygge situationer, og det går ud over nervesystemets evne til at falde til ro.

6. At overse børns følelsesmæssige kampe Når angst, sorg og tristhed blev afvist som “en fase”, fik barnet aldrig lært at bygge modstandskraft og sunde måder at håndtere svære følelser på.

7. Minimal interesse for skole og lektier Når forældrene holdt sig på afstand af skolen, blev barnets måde at lære på og særlige behov ofte overset. Det betød mindre støtte til den kognitive udvikling.

8. Masser af færdigmad og sukker Meget sukker og kemiske tilsætningsstoffer gik ud over koncentration, humør og hukommelse, netop mens hjernen var i fuld udvikling.

9. Ingen tanke for søvnen Uregelmæssig søvn forhindrede hjernen i at lagre minder, regulere følelser og rydde op i sig selv om natten. Alt sammen afgørende for at lære.

10. Stramme kønsroller, der begrænsede leg Når oplevelserne blev snævret ind efter køn, fik barnet færre forskellige indtryk. Det gav mindre mental fleksibilitet og færre stærke forbindelser i hjernen.

11. Ingen solcreme, hat eller rigtig solbeskyttelse Timer i solen uden beskyttelse belastede de systemer i kroppen, der stadig var ved at finde deres balance, med varmeudmattelse og voldsom solskoldning til følge.

12. Forventningen om bare at “bide det i sig” Når smerte og følelser blev bagatelliseret, lærte barnet at ignorere kroppens signaler. Det kunne føre til kronisk stress og uhensigtsmæssige mønstre i hjernen.

Næsten alle danskere over en vis alder kan nikke genkendende til mindst én af dem fra deres egen barndom. Metoderne overlevede, fordi forskningen endnu ikke fandtes, og fordi tiden dyrkede robusthed, ikke fordi forældrene svigtede.