Vold førte til bid i betjents arm

14/03/2022 10:20

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Politiet blev lørdag klokken 01.31 kaldt til et værtshus i centrum af Haslev, hvor en dørmand havde fået flere knytnæveslag i ansigtet af en gæst.

Flere vidner tilbageholdt den pågældende, der var en 26-årig mand fra byen.

Han blev anholdt klokken 01.38 og sigtet for kvalificeret vold, det skriver politiet i døgnrapporten.

Den 26-årige, der var meget urolig, blev taget med til politistationen i Næstved, og da han skulle føres ind i detentionen efter at være visitereret, lykkedes det ham at bide den ene betjent i armen.

Han blev derfor også sigtet for vold mod politiet.

Efter afhøring på politistationen fik han et forbud mod at komme på værtshuset fremover, og han blev løsladt igen lørdag klokken 8.45.