Spøgelsesbilist forårsager voldsom ulykke: En person i kritisk tilstand

15/01/2021 11:29

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

To personer er kørt på hospitalet efter en ulykke tidligt fredag morgen.

Ulykken fandt sted ved på E45 i sydgående retning ved Støvring N i Nordjylland, og her kørte to biler altså frontalt sammen, efter at en 23-årig mand havde fået forvildet sig ned af den forkerte tilkørsel til motorvejen.

Nordjyllands Politi bekræftede ulykken allerede ved 4-tiden i morges på twitter:

”Vi er lige nu ude til et færdselsuheld på E45 nordjyske motorvej i sydgående spor ved afkørsel 30/Støvring Nord, hvor to biler er stødt sammen,”

Et par timer efter kunne politiet så, igen på twitter, bekræfte hvem der havde været involveret i uheldet, og hvad deres tilstand var.

”Opfølgning fra færdselsuheld på E45 Nordjyske motorvej ved Støvring. To tilskadekomne. En 64 årig kvinde, som er alvorligt tilskadekommen, men uden for livsfare, samt en 23 årig mand, som er alvorligt tilskadekommen og i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet,”

Generelt har det på ingen måde været en god morgen i det nordjyske, da der på samme strækning bare et par timer efter det første alvorlige uheld, skete et nyt.

Her var der tale om en varebil kørte ind i en holdene lastbil, og føreren af lastbilen blev, desværre som den unge mand, hastet på hospitalet i kritisk tilstand. Om det er glat føre der skulle have haft en indvirkning eller direkte skyld i uheldene har politiet endnu ikke konkluderet, men de opfordrer til at man kører forsigtigt, da det er meget glat.