Legeland i flammer - på vej til at brænde ned
Torsdag morgen kæmper brandmændene stadig mod flammerne ved legelandet Beach Bowl i Søndervig, det skriver TV Midtvest. Politi, beredskab og hjemmeværn har siden onsdag aften været til stedet i forbindelse med en stor brand, det oplyses at centeret ikke står til at redde.
På Twitter skrev politiet sent onsdag aften:
Søndervig kl. 2246: Stor bygningsbrand i bowlingcenter/restaurant. Ikke meldinger om tilskadekomne. Politi og brandvæsen arbejder på stedet. Undgå ophold i røgfanen. Følg venligst anvisningerne fra patruljerne. Ikke yderligere for nu. Opdatering følger.