Her risikerer du at få en bøde, hvis du gør dette

22/10/2021 10:06

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

I Riis Skov i Aarhus er der fundet afføring fra mennesker af flere omgange.

Det er et problem der har fået Aarhus kommune til at sætte skilte op, der viser at man som menneske ikke må skide i skoven. Det skriver TV2 Østjylland

Hvis man alligevel vælger at 'gå på toilet' i skoven, kan det resultere i en bøde på 1000 kroner.

Det skyldes at det kan være en forstyrrelse af det offentlige rum, og dermed en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

"Det er en konkret vurdering, men man kan godt få en bøde for det," siger kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi Janni Lundager til mediet.

Det er særligt omkring området 'Fitness i det Fri' at der er fundet menneskeafføring.

Selvom kommunen har opsat skilte, der tydeligt viser, at det ikke er tilladt at skide i skoven, så får kommunen stadig henvendelser fra borgere, der oplever, at problemet stadig er til stede.

Ligesom at tisse på åben gade, vil det at skide i skoven, blive betegnet som uanstændigt adfærd, og dermed udløse en bøde på 1000 kroner.