Advarsel: Dette må du ikke gøre

12/07/2021 13:52

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

I øjeblikket florerer der mistænkelige sms-beskeder, som indeholder et link til en hjemmeside.

Nu lyder opfordringen, at man ikke bør trykke på linket.

Hvis man modtager en sms med et link til en hjemmeside, bør man ikke trykke på linket.

Lige nu, er de danske mobiltelefoner udsat for en høj bølge sms'er, som kan beskrives som et forsøg på trojanske angreb.

Det er Teleindustrien, brancheforening for teleselskaberne, der kommer med opfordringen om at lade være med at åbne linket.

Mobilejerne modtager en sms, og får at vide, at de har en ny telefonsvarerbesked, og bliver derefter bedt om at følge et link, for at få adgang til beskeden.

Når man klikker op linket, ledes den hent til en hjemmeside.

På hjemmesiden bliver modtageren bedt om, at man indtaster enten personlige oplysninger eller kreditkortoplysninger, derudover opfordres der til, at man downloader en app.

Det er ikke i sig selv farligt, at modtage sms'en.

Men hvis man klikker på linket, og efterfølgende installerer den foreslåede app, kan det blive muligt, for it-kriminelle at for eksempel fortage opkald til ulandet og sende lignende falske sms'er videre til andre fra ens telefon.

App'en lægger i værste fald spyware på ens telefon, så privat indhold og koder kan aflæses og misbruges.

Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, anbefaler at man ikke trykker på linket i sms-beskeden.

"Man skal simpelthen holde sig fra linket. Man kan også kontakte den afsender, som sms’en tilsyneladende kommer fra for at høre, om det kan være rigtigt, at man har modtaget en sms. Og så skal man i det hele taget holde sig til at hente apps fra de steder, hvor man normalt gør det, eksempelvis App Store og på Play, hvor man kan have større tillid til det," siger Jakob Willer til TV 2.

Ifølge Teleindustrien er det både iPhones og Android-telefoner, der bliver udsat for de falske sms'er.