17-årig sigtet for chokerende umotiveret overfald: Tæskede 39-årig mand med knojern

08/12/2020 15:55

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En 17-årig dreng er blevet anholdt og sigtet for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter.

Det umotiverede overfald fandt sted ved middagstid ved rutebilstationen i Præstø.

Politiet modtog anmeldelsen af sagen ved 16-tiden, og kunne blot en time senere foretage en anholdelse og varetægtsfængsling af en 17-årig dreng, der ifølge Ekstra Bladet allerede er tidligere dømt for vold.

Umotiveret overfald

Politiet oplyser, at det to involverede i sagen så vidt vides, ikke havde noget kendskab til hinanden, og overfaldet betragtes derfor i øjeblikket som umotiveret.

” Vi ved ikke, hvorfor personen blev overfaldet, så indtil videre går vi ud fra, at det var umotiveret. Men det skete, da manden passerede rutebilstationen,” – Udtaler Jakob Tvedebrink, politikommissær Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politi søger vidner i sagen

Politiet efterlyser nu vidner i sagen, efter at ingen endnu har henvendt sig.

” Overfaldet skete jo ved højlys dag, så der er en vis sandsynlighed for, at der er vidner. De må i så fald meget gerne henvende sig til os,” – Siger Jakob Tvedebrink.

Den 17-årige blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor det blev besluttet at han indtil videre skal varetægtsfængsles i 14 dage.

Skulle man have informationer der kunne hjælpe politiet i sagen, kan man kontakte Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på telefonnummer 114.