Stéphanie Surrugue deler åbent op om forhold til kollega

09/10/2023 16:15

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Den erfarne TV-journalist Stéphanie Surrugue fortæller lidt flere detaljer om forholdet til korrespondenten Lasse Engelbrecht.

Mest læste i dag

I begyndelsen af året kom det frem, at den erfarne journalist Stéphanie Surrugue og korrespondenten Lasse Engelbrecht havde udviklet deres forhold fra at være kolleger til at være kærester.

Efter at de bekræftede deres forhold, tilbragte det forelskede par en romantisk ferie i Sydfrankrig, hvor de nød sommeren sammen.

Selvom parret nu er vendt tilbage fra deres ferie, ser det ud til, at kærligheden stadig brænder stærkt imellem dem. Alligevel har de besluttet at beholde hver deres lejlighed.

"Vi har hver vores lejlighed, og det forbliver sådan. Især med hele ejendomsvurderings-showet. Lige nu beholder vi vores lejligheder, og der er ingen af os, der har friet endnu," udtalte de i et interview med HER & NU.

Stéphanie kommenterede også, at fraværet af en forlovelsesring ikke bekymrer hende:

"Jeg ved ikke, om kvinder går rundt og bliver vrede, når nogen ikke frier. Hvis de gør det, er de i hvert fald sammen med den forkerte," sagde Stéphanie med et smil og forklarede, at parret endnu ikke har planer om at flytte sammen i nær fremtid.