Supermodellen Heidi Klum, der især blev kendt efter sin optræden i Sports Illustrated og et Victoria's Secret-katalog, og hendes 19-årige datter, Leni Klum, er ikke blege for at smide tøjet i undertøjsreklamer for det italienske mærke Intimissimi.
De gjorde det i oktober sidste år, og nu har de så gjort det igen.
På Instagram har den 49-årige supermodel nemlig delt en række billede, hvor hun og hendes datter poserer kun iført lingeri.
Men denne gang er der kommet en del negative kommentarer, hvilket har ført til, at Heidi Klum har slået kommentarfunktionen fra på Instagram-opslaget, skriver Ekstra Bladet.
Nogle af kommentarerne lød ifølge norske Dagbladet:
- Jeg ville ikke være stolt af at vise min datter frem på denne måde. Jeg ville føle mig flov og ked af det, skrev en bruger til opslaget, inden 49-årige Klum slog funktionen fra.
- Det her er trist. En skam, lød det fra en anden, mens en tredje skrev:
- Det ser bare mærkeligt ud.
Trods kritikken er der flere brugere, der forsvarer Heidi og Leni Klum.
- Det er 2023. Hun er en ung kvinde. Ikke et barn. De er smukke og en meget tæt, kærlig familie. Jeg ville elske at have sådan en smuk og kærlig mor som hende, skriver en bruger.
Du kan se de pikante billeder af mor og datter herunder.