Annette Heick overrasker: Får sin egen forestilling

13/03/2023 13:44

|

Thea Andersen

Foto: Wikimedia Commons

Mest læste i dag

Keld og Hilda Heicks datter løfter sløret for et nyt projekt.

Hun har hovedroller i de største danske musicalopsætninger, hun er sangskriver, tv-vært, journalist, debattør. Annette Heick er en kvinde af mange talenter, og nu står hun for første gang bag sin egen forestilling, skriver B.T.

Det gør hun sammen med 'Vild med dans'-vinder Caspar Phillipson.

Forestillingen hedder "Pennevenner" og er romantisk, musikalsk og fyldt med kendte hits. Blandet andet storhittet "Ain't No Mountain High Enough".

- Med Annette Heick og Caspar Phillipson i front er den del af Tivolis store kulturudbud, som rummer alt fra Fredagsrock, musicals og revy til jazz og klassisk, skriver Tivoli på Twitter.

Forestillingen kan opleves i Glassalen i Tivoli fra den 14. september.

Billetsalget starter allerede i morgen, tirsdag den 14. marts.