Haveejere advares: Forkert brug af populært redskab kan koste dig dyrt

23/04/2025 13:36

|

Sebastian Ilsøth

Foto: K-FK/Shutterstock
Nu advares danskerne mod forkert brug af dette haveredskab.

Andre læser også

Hvis du planlægger at fjerne mælkebøtter og kvikgræs i weekenden, så tænk dig godt om, før du tager ukrudtsbrænderen i brug.

Det kan koste dig mere end bare lidt sved – det kan udvikle sig til en ægte brand.

Nye tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der i 2024 opstod 402 brande i Danmark på grund af ukrudtsbrændere.

Over halvdelen af disse brande udviklede sig til voldsomme bygningsbrande, før brandvæsenet nåede frem.

Særligt i maj sidste år var der problemer – i gennemsnit opstod der tre brande om dagen.

Både Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber advarer nu og opfordrer haveejere til at være ekstra forsigtige.

Det skriver B.T.

Sekretariatschef Bjarne Nigaard er klar i sin udmelding:

"Af de 402 udrykninger i 2024 udviklede næsten 250 sig til reelle bygningsbrande, inden brandvæsenet nåede frem. Det er en dyr pris at betale for at fjerne ukrudt."

Eksperterne påpeger, at de fleste ulykker ikke skyldes selve redskabet, men derimod brugeren.

Kombinationen af åben ild, tørre blade og hegn i nærheden er en farlig cocktail, advarer forebyggelsesekspert Mads Dalgaard.

Derfor er der tre enkle råd til alle, der bruger ukrudtsbrænder:

  1. Hold afstand til alt brændbart, såsom hække, træværk og bygninger.

  2. Efterlad aldrig gløder, som kan blusse op.

  3. Hav altid en vandkilde tæt på - for en sikkerheds skyld.

Med det rigtige vejr og en ukrudtsbrænder i hånden kan haven hurtigt gå fra grøn til glødende.