Sebastian Ilsøth
Det, der begyndte som rutinearbejde, endte i ren begejstring ude i reservatet.
En tidlig morgen i reservatet
Tidligt på morgenen i Mount Zero-Taravale Wildlife Sanctuary i Australien gennemgik et team forskere deres fælder.
Fælderne var en del af et forskningsprojekt, der skulle give indsigt i dyrelivet og deres nattelige bevægelser. Der var stor spænding, men ingen vidste, hvad de ville finde.
Pludselig, i en af fælderne, sad en lille, brun skabning.
Ved første øjekast virkede den ikke særligt bemærkelsesværdig, men hurtigt stod det klart, at det var en helt særlig opdagelse.
En sjælden art dukker op
Forskerne håndterede forsigtigt dyret og placerede det i en pose, så det kunne blive undersøgt nærmere.
Kort tid efter kunne de bekræfte fundet: en nordlig bettong. Denne lille pungdyrart er så sjælden, at den kun findes i to kendte bestande i Australien.
Økologen Felicity L’Hotellier fra Australian Wildlife Conservancy udtrykte stor begejstring over opdagelsen. Hun beskrev det som en helt enestående begivenhed og understregede vigtigheden af at finde et ungt, sundt individ.
Et dyr med en usikker fremtid
Den nordlige bettong er et lille, hoppende pungdyr, der ligner en miniatureversion af en kænguru. Den bruger sin lange hale til at samle materialer til sit rede og spiller en central rolle i økosystemet.
Men arten er blandt de mest truede i Australien. I de seneste to årtier er to bestande blevet udryddet, primært på grund af rovdyr, tab af levesteder og brande.
Et tegn på håb
I maj blev 49 nordlige bettongs udsat i Mount Zero-Taravale som en del af et projekt for at etablere en ny, stabil bestand. Fundet af den lille bettong i fælden bekræftede, at indsatsen bærer frugt.
En opfølgende undersøgelse tre måneder senere viste, at dyrene trives og tilpasser sig deres nye hjem. For forskerne var fundet ikke bare en glad overraskelse, men et klart tegn på, at arten har en chance for at overleve.
Et håb for fremtiden
Opdagelsen giver håb om, at den nordlige bettong snart ikke længere vil være en sjældenhed. Forhåbningen er, at mødet med den lille, hoppende pungdyrart bliver et helt naturligt syn i reservatet.
