Senest.dk
Forside Biler Teknikere med advarsel til samtlige elbilejere: Mærket og modellen er...

Teknikere med advarsel til samtlige elbilejere: Mærket og modellen er ligegyldig – I vil alle få samme problem

elbil
Shutterstock.com

Hold særligt skarpt øje med dette kommende problem for din elbil.

Lige nu læser andre

Mange danskere vælger elbiler i håb om at få et klimavenligt og holdbart køretøj, men selv nye modeller kan hurtigt udvikle sig til rustbunker langt før, hvad man skulle forvente.

Ifølge Boosted via Applus+ Bilsyn er der fundet betydelige rustangreb på populære elbiler, der kun er fem til seks år gamle. Problemet er især synligt på undervognen og på dele tæt på karrosseriet.

– Elbiler er lige så udsatte for rust som biler med forbrændingsmotor. Vi har set rustangreb på undervognen og komponenter på elbiler, der kun er 5-6 år gamle, siger John Gantzhorn, teknisk chef hos Applus+ Bilsyn.

Klimaet slider på bilerne
Det er ingen hemmelighed, at danske biler har en kortere levetid end mange andre steder i Europa. Den høje luftfugtighed, de milde vintre og den intensive brug af vejsalt skaber ideelle forhold for rust.

– Danmark er et af de værste steder i verden for biler, siger Jonas Machholm, direktør hos Autodo.dk. Han påpeger, at bilproducenterne ikke tager højde for det hårde danske klima, men bygger de samme modeller til både Sydeuropa og Skandinavien.

Læs også

Mens en benzin- eller dieselmotor afgiver varme, der kan tørre undervognen under kørslen, mangler elbiler denne effekt. Fugt og salt får derfor lov til at blive siddende længere på metaldele. Eksperter har blandt andet observeret rustangreb omkring stærkstrømskabler, hvor de er tæt på karrosseriet.

Problemet kan på sigt udfordre idéen om, at elbiler er en langsigtet investering. Hvis bilerne ruster hurtigt, kan både ejere og klima-regnestykket ende med en dyrere regning, end hvad der var planlagt.

Ads by MGDK