Sebastian Juul
Putins næste træk kan ændre alt
Fire år efter de første russiske kampvogne trådte ind i Ukraine, er krigen blevet en uundgåelig del af hverdagen i Europa.
Den største konflikt på kontinentet siden Anden Verdenskrig har kostet hundredtusindvis af liv og drevet millioner på flugt.
På trods af dette er fred stadig langt ude af sigte.
Kampene er blevet en udmattelseskrig, hvor hvert eneste skridt fremad koster dyrt i både menneskeliv og materiel.
Droner har taget over slagmarken og gjort det ekstremt risikabelt at forsøge at avancere.
Mange steder er ingenmandslandet mellem de to hære vokset betydeligt, og større angreb bliver opdaget lang tid før soldaterne når fjendens linjer.
Ifølge tænketanken Center for Strategic and International Studies betaler Rusland omkring 170 soldater dræbte eller sårede for hver kvadratkilometer, de erobrer. Alligevel fortsætter offensiven.
Små enheder prøver at snige sig igennem forsvaret, nogle gange på motorcykler, men det store gennembrud udebliver.
Begge parter arbejder på at opnå et teknologisk forspring, der kan ændre krigens balance. Indtil videre har ingen formået at ændre krigens fundamentale dynamik.
Økonomien er under alvorligt pres
Mens frontlinjerne næsten står stille, udspiller en anden kamp sig bag linjerne.
Ukraine fokuserer målrettet på at ramme Ruslands olie- og gasindtægter, mens Rusland angriber ukrainsk energiinfrastruktur. Begge parter håber at svække hinandens økonomi og moral.
Ifølge det russiske finansministerium faldt Ruslands olie- og gasindtægter med 24 procent i 2025. Samtidig går mere end 40 procent af statsbudgettet til krigsindsatsen.
Sanktionerne lægger et stort pres på økonomien, men der er stadig ingen tegn på et sammenbrud.
Også i Vesten er presset tydeligt. USA har nedtrappet sin støtte og leverer primært våben, mens opbakningen i flere EU-lande vakler.
Danmark ligger i front med et bidrag på over tre procent af BNP, mens flere sydeuropæiske lande har ydet under 0,2 procent, ifølge Kiel Institut.
Ukraines fremtid afhænger i høj grad af fortsat vestlig støtte. Uden tilstrækkelig ammunition og luftforsvar risikerer landet at stå svækket over for nye russiske angreb.
Samtidig vokser frygten for, at konflikten kan sprede sig.
Hybridangreb og droneaktivitet i flere europæiske lande har øget spændingerne mellem Rusland og NATO.
Efter fire år med krig er ét spørgsmål blevet mere presserende end nogensinde: Hvor længe kan Europa opretholde balancen?
